Vejdirektoratets trafikrapport indeholder en status for trafikulykker på landsplan og for hver af landets 12 politikredse.
Københavns Vestegns Politikreds omfatter 11 kommuner – heriblandt Vallensbæk. Politikredsen tegnede sig i 2019 for 7,2 % af den samlede befolkning, for 6,2 % af det samlede antal personskadeulykker og for 4,5 % af de trafikdræbte. 2019 var der 984 trafikulykker på Københavns Vestegn, hvoraf 175 af ulykkerne var med personskade. Antallet af personskadeulykker på Københavns Vestegn er lavere end landsgennemsnittet.
Vallensbæk er klart den kommune i Københavns Vestegns Politikreds, som ligger lavest på dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2019. Rapporten viser ligeledes, at der er sket et markant fald i ulykker i Vallensbæk fra 2018 til 2019.