Strækningen på Vallensbæk Torvevej fra Vallensbækvej til kommunegrænsen mod Albertslund er meget slidt. Derfor lægger vi ny asfalt, og vi har valgt at lægge en støjsvag en af slagsen.
Vallensbæk Torvevej vil være spærret fra lørdag morgen kl. 6 til mandag morgen kl. 6. Det betyder, at du skal finde en ny rute, når du lørdag og søndag skal en tur på stranden, fodboldgolfbanen eller andet. Men du kan igen bruge Vallensbæk Torvevej, når du skal køre på arbejde mandag morgen.
Fra lørdag til mandag består arbejdet i at fræse den gamle asfalt af, så der er plads til den nye og støjsvage erstatning.
Aften- og natarbejde
Fra mandag den 1. juli til og med fredag den 5. juli, vil asfaltarbejdet foregå som aften- og natarbejde. I tidsrummet fra kl. 18-06 vil vi lægge den nye og mere støjsvage asfalt på Vallensbæk Torvevej.
Arbejdet vil foregå i etaper, og du har derfor stadig rig mulighed for at køre til og fra dit hjem eller arbejde i det tidsrum, hvor vi arbejder på vejen. Du skal bare være opmærksom på, at du muligvis skal tage en alternativ rute. Men følg skiltene og din sunde fornuft, og så skal du nok nå frem. På den etape, hvor der arbejdes, vil begge vognbaner være spærret, så her skal du være ekstra opmærksom på de alternative ruter.
Buslinje 144 kører en anden rute
Bussen mod Vallensbæk station kører ikke den normale rute ad Nordmarks Allé - Vallensbæk Torvevej fra den 1. juli kl. 18-06 til og med den 5. juli kl. 18-06.