Hvis du overvejer at skifte dit oliefyr ud med et andet alternativ, er der flere varmekilder, du kan benytte. Det kan være naturgas, fjernvarme, varmepumpe eller jordvarme. Og på inspirationsaftenen fik de fremmødte mulighed for at stille spørgsmål om blandt andet varmepumpe på abonnement.
Nogle varmepumpeinstallatører tilbyder, at man køber en varmepumpe på abonnement. På den måde kan du skifte den ud, hvis du kort tid efter ønsker at benytte en anden varmekilde eksempelvis fjernvarme.
Energistyrelsen gav en overordnet introduktion om emnet, og bagefter var der mulighed for at tale med installatører af varmepumper og repræsentanter fra Vallensbæk Fjernvarme og BetterHome, som er et samarbejde mellem Danfoss, Grundfos og ROCKWOOL.
Mulighederne er mange, når oliefyret, eller naturgasfyret, skal skiftes. Indenfor alternative opvarmningsformer er der sket en stor udvikling, og de er blevet markant billigere og mere effektive de sidste par år.
Registrer din nye varmekilde i BBR
Hvis du allerede har skiftet dit oliefyr, skal du huske og ændre oplysningerne i BBR. Hvis oplysningerne i BBR er forkerte, og du for eksempel ikke længere har en olietank, beder vi dig sende en mail til cet@vallensbaek.dk Her skriver du, hvad der skal ændres.