Foto: I Glostrup Kommune skal Siemens Aarsleff til at trække køreledninger mellem de mange monterede master til letbanen.
I weekenden den 6. april til 8. april bliver der ophængt kørestrømsledninger til den kommende letbane på en strækning i Glostrup. Da det kan skabe trængsel i området, bliver arbejdet udført i en weekend.
Arbejdet foregår fra Nordstjernevej til Glostrup St. og vil medføre omvejskørsel imellem Glostrup og Brøndby, hvis man skulle have været ad O3 eller igennem Hovedvejskrydset i Glostrup.
I Vallensbæk Kommune bliver trafikken under arbejdet ledt ad Vallensbæk Torvevej og Park Alle, så her kan du opleve mere trafik i weekenden end normalt.