You are here

Sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 årsområdet

Her finder du den sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18-årsområdet.

Den 1. april 2015 trådte den nye sammenhængende ledelsesstruktur i kraft og implementeres løbende.

Formålet med en ny ledelsesstruktur er, at den skal understøtte folkeskolereformen og de politiske målsætninger for uddannelse for 0–18 årige. Desuden skal den være med til at tydeliggøre det nødvendige ledelsesrum og sammenhæng i løsning af opgaven.  Strukturen skal understøtte en ledelse, som kan lede og udvise nærvær for at skabe et fagligt løft for både dagtilbuds- og skoleområdet.

Kommunens distrikter vil være organiseret efter de naturligt sammenhængende geografiske områder - ét i nord, ét i midt og ét i syd. Hvert distrikt organiseres således, at et distrikt indeholder én skole og 2-4 dagtilbud. Dertil kommer ungdomsskolen og musikskolen som fælles enheder, der går på tværs af distrikterne. Distriktslederne refererer til centerchefen ligesom ungdomsskolelederen og musikskolelederen gør det.

Den sammenhængende ledelsesstruktur har været i høring blandt medarbejdere, ledelser, bestyrelser og faglige organisationer.

Læs mere om den sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 årsområdet

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4514
Sidst opdateret 09.09.2015