You are here

SFO og Juniorklub

SFO er et tilbud til børn i 0.-4. klasse. Juniorklub er et tilbud for børn i 5.-6. klasse.

SFO 0.-4. klasse

SFO’en for de mindste klasser (SFO 1) udvides fra august 2014 til også at indeholde 4. klasserne. Tilbuddene bliver justeret, så der også er gode aktiviteter for de ældste af børnene, men derudover vil SFO1 fortsætte med det samme indhold som hidtil ude på de tre skoler.

SFO'ens åbningstider

Se skolernes hjemmesider:

Børnehavebørn overflyttes til skolefritidsordningen den 1. maj, hvor der i en overgangsperiode følger en medarbejder med til skolefritidsordningen, for at børnene får en bedre overgang mellem børnehave og skole/skolefritidsordning. I perioden 1. maj - 30. juni betales daginstitutionstakst.

Juniorklub 5.-6.klasse

Juniorklubben er et fritidstilbud til børnene i 5. - 6. klasserne og starter efter sommerferien 2014. Juniorklubben foregår på de tre skoler og administreres af Ungdomsskolen.

Læs mere om Juniorklubben

Både tilmelding og udmelding til SFO og Juniorklub sker via den digitale pladsanvisning.

Betaling, helligdage m.v.

  • Takster og betaling

    Betalingen for SFO eller Juniorklub skal ske forud. Den sidste rettidige betalingsdag vil det fremgå af girokort og er normalt omkring den 5. i måneden.

    Ved ikke rettidig betaling vil der sammen med udsendelse af rykker blive opkrævet et gebyr på 200 kr. Ved fortsat manglende betaling vil restancen automatisk blive sendt til inddrivelse samt modregning i børnefamilieydelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden SKAT.

    Kontakt Økonomicentrets opkrævningsafdeling, hvis du mangler girokort og ikke har betalt via betalingsservice.

    Priser for en plads i SFO eller Juniorklub pr. måned:
    Skolefritidsordning : 0.- 4. kl.: kr. 1.545,- (12 måneders opkrævning)
    Juniorklub : 5.- 6. kl. : kr. 570,- (12 måneders opkrævning).

    Søskendetilskud
    Hvis man har mere end ét barn i daginstitution/skolefritidsordning, får man automatisk søskendetilskud. Det indebærer, at man skal betale fuld takst for den dyreste plads og halv pris for de andre pladser. Reglen gælder ikke for pladser i junior- og ungdomsklub.

  • Helligdage og sampasning

    Vallensbæk Kommunes skolefritidsordninger (SFO) har lukket på en række helligdage i løbet af året. Derudover er der sampasning på de dage, hvor SFOerne ellers holder lukket. På sampasningsdage bliver børn fra SFOerne passet i Vallensbæk Skoles SFO.

    I skoleåret 2016-2017 er følgende datoer sampasningsdage:

    • Tirsdag den 27. december, onsdag den 28. december, torsdag den 29. december og fredag den 30. december 2016.
    • Mandag den 10. april, tirsdag den 11. april og onsdag den 12. april før påske.
    • Fredag den 26. maj efter Kristi Himmelfart.

    I skoleåret 2016-2017 er SFOerne lukket alle helligdage.

    Sommer Camp

    I 2017 er der fælles Sommer Camp for de tre SFOer. Sommer Camp er i ugerne 28, 29 og 30.

  • Indmeld eller udmeld dit barn

    Du skal anvende Den Digitale Pladsanvisning ved indskrivning og udskrivning af dit barn til SFO eller Juniorklub. Når indmeldelsen er afsendt, er barnet automatisk indmeldt fra den dato, der er ønsket. Dvs. du ikke modtager yderligere indmeldelseskvittering.

    Pasningsgaranti

    Der er pasningsgaranti til og med 6. klasse.

    Udmeldelse

    Udmeldelse skal også ske via Den Digitale Pladsanvisning.
    Der er en måneds opsigelse fra den 15. eller den sidste dag i måneden. Udmeldelsen kan dog tidligst ske 3 måneder efter indmeldelsen. Overholdes dette ikke skal der betales for opsigelsesperioden.

    Frit Valg

    Det er muligt at blive optaget i en skolefritidsordning i en anden kommune end opholdskommunen. Optagelse i skolefritidsordning er betinget af, at barnet går i skole der, hvor skolefritidsordningen er.

    Det er opholdskommunen, der opkræver forældrebetalingen. Det er den dyreste takst der betales. Det betyder, at hvis udførerkommunens forældrebetaling er højere end opholdskommunens, så er det den takst der betales. Hvis opholdskommunens forældrebetaling er højere end udførerkommunens, så er det den takst der betales.

Sommer Camp

Sommer Camp'ens afvikles typisk over 3 uger i sommerferieperioden. Aktiviteter er primært rettet mod de børn, som starter i SFO 1. maj samt børn i 0. - 3. klasse.

Der er fælles Sommer Camp for de tre SFOer i ugerne 28, 29 og 30. Aktiviteterne er for alle børn i SFOerne. Hver uge har sit eget tema, som indeholder en masse spændende aktiviteter og noget for enhver smag.

Kontakt

Sidst opdateret 10.03.2016