You are here

Kørsel til og fra skole

Regler om befordring omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, med mindre eleverne er henvist til undervisning på en anden skole.

Kommunen dækker udgifterne til befordring til og fra folkeskolerne, hvis afstanden fra hjem til skole udgør mere end:

  • 2½ km for elever i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin
  • 6 km for elever på 4.-6. klassetrin
  • 7 km for elever på 7.-9. klassetrin
  • 9 km for elever på 10. klassetrin.

Afstandene er fastsat i Folkeskolelovens regler om befordring. Befordringen omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, med mindre eleverne er henvist til undervisning på en anden skole.
Udgifterne kan endvidere blive dækket, hvis der er tale om en særlig farlig skolevej. Ansøgning sker ved brev med beskrivelse af skolevejen og begrundelse, som vil blive vurderet.

 

Skolebuskort

Såfremt man opfylder nævnte afstandskriterier, bor og går i skole i Vallensbæk Kommune, kan man ansøge om skolebuskort ved at henvende sig til Center for Børn og Unge via e-mail - se kontaktoplysninger nederst på siden.

Elever på Sant Annæ Gymnasies Folkeskole og på Det Kongelige Teaters Læseskole er også berettiget til skolebuskort (gælder også s-tog), og kan ligeledes ansøge ved at henvende sig til Center for Børn og Unge - se kontaktoplysninger nederst på siden.

Taxa-ordning

Kommunen sørger for befordring til og fra folkeskolerne af syge børn efter regler, der fastsættes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Kommunen sørger ligeledes for befordring af syge unge tilknyttet ungdomsuddannelser efter regler, der fastsættes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Da behov for taxa-ordning sædvanligvis er akut opstået, kan henvendelse ske via telefon til Center for Børn og Unge, - se kontaktoplysninger nederst på siden.

Under samtalen spørges efter følgende oplysninger: elevens navn, cpr. nr., adresse, skole, klasse samt forældrenes navn, telefonnummer og e-mailadresse. Kopi af skadejournal eller anden lægelig vurdering med angivelse af kørselsperioden må eftersendes.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4514
Sidst opdateret 22.02.2016