You are here

Bruger- og pårørenderådet

  • Pårørende på besøg i Højstruphave

    Fotograf: Niclas Jessen

    Pårørende på besøg i Højstruphave

Bruger- og pårørenderådet er et samarbejde mellem plejeboligerne og beboerne/de pårørende om hverdagen for beboerne i plejeboligerne.

Formålet med bruger-pårørenderådet er:

  • At repræsentere og varetage interesser for beboerne i plejeboligerne og i lokalsamfundet.
  • At inddrage pårørende og andre frivillige i aktiviteter og arrangementer til gavn og glæde for beboerne i plejeboligerne.
  • At fremme trivsel og velvære for beboerne i plejeboligerne og i lokalsamfundet.
  • At styrke den gensidige information.

Gennem dialog og samarbejde skal rådet virke understøttende for beboerne. Rådets virke skal udøves med respekt for den enkelte beboers ret til selvbestemmelse, herunder respekt for den enkeltes private bolig.

Rådet inddrages ved fastlæggelse af retningslinjer for det daglige liv i og omkring boligerne, herunder fastlæggelse af retningslinjer for pleje- og omsorgsindsats, kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter samt samvær.

Bruger- og pårørenderådet består af beboere, pårørende, afdelingslederen, en medarbejderrepræsentant, en repræsentant fra Ældrerådet samt tre medlemmer fra Kommunalbestyrelsen, heraf den ene formanden for Social- og Sundhedsudvalget.

Brugere og pårørende skal altid udgøre flertallet i rådet. Medlemmerne udpeges ved direkte valg blandt beboere og disses pårørende. Rådets medlemmer er valgt for en periode på 2 år.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4200
Sidst opdateret 18.05.2016