You are here

Højstruphave

  • Højstruphaves bygninger udefra

    Fotograf: Niclas Jessen

    Højstruphave set udefra

  • Udendørs hyggekrog ved Højstruphave

    Fotograf: Niclas Jessen

    Her kan beboere og pårørende hygge sig udendørs

  • Køkken og opholdsrum er kædet sammen i Højstruphave

    Fotograf: Niclas Jessen

    Køkken og opholdsrum er kædet sammen i Højstruphave

  • Håndarbejde i Højstruphave

    Fotograf: Niclas Jessen

    Beboerne kan lave håndarbejde i Højstruphave

  • Pårørende på besøg i Højstruphave

    Fotograf: Niclas Jessen

    Pårørende på besøg i Højstruphave

Højstruphave består af tre etager med i alt 36 plejeboliger. I stuen er der endvidere et daghjem.

Hver etage i Højstruphave udgør en bo-enhed. En bo-enhed består af 12 boliger på ca. 65 m2 placeret på begge sider af et fælles opholdsareal med køkken i midten. Fra opholdsarealet er der udgang til terrasse eller altan. Personalets arbejdsopgaver - som fx madlavning - er en del af det sociale liv, som beboerne i Højtruphave kan deltage i med de forudsætninger, de hver især har.

Ønsker du en bolig i Højstruphave, skal du først visiteres af kommunens Visitationsudvalg.

Info om Højstruphave

  • Boligens indretning og plantegning

    Adgangen til den enkelte bolig i bo-enheden sker fra fællesarealet, hvor gangen ved boligens indgangsparti er gjort ekstra bred for at give mulighed for at skabe en lille, tryg hygge- og siddeniche lige udenfor boligen.

    Alt afhængig af den enkelte beboers fysik og plejekrav kan selve boligen inddeles mellem sove- og opholdsafdeling på en simpel måde med en reol eller et par skabe.

    Den private bolig er indrettet lyst og åbent med et the-køkken med vask og køleskab i direkte forbindelse med opholds- og soverummet. Det store badeværelse er indrettet med brusebad , og en håndvask, der kan hæves/sænkes. Desuden er der god plads til nødvendige hjælpemidler. Boligerne er desuden indrettet med en lift-skinne i loftet, så det er muligt at forflytte beboeren fra sengen til bad og toilet.

    Rundt om Højstruphave er indrettet en lille lukket have. den kan frit benyttes. Læs mere i pjecen "Velkommen til Højstruphave".

    Se plantegning af en plejebolig
    Se plantegning af leve-bo miljø

  • Husleje

    Huslejen udgør ca. 7.000 kr. om måneden.

    Dertil kommer udgift til vand, varme og antenne, anslået ca. 750 kr.

  • Visitation til Højstruphave

    Hvis du ønsker at flytte ind i Højstruphave, skal du først visiteres af et visitationsudvalg. Hver enkelte ansøger bliver vurderet og visiteret ud fra en aktuel behovsvurdering.

    Visitationsudvalget visiterer borger i Vallensbæk kommune til plejeboligerne i Højstruphave efter fastsatte kriterier. Visitationen er individuel og sker på grundlag af borgerens samlede livs- og boligsituation. Visitationsudvalget træffer beslutningen på grundlag af de oplysninger, som er indhentet fra relevante samarbejdspartnere.

    Ansøgningerne bliver behandlet på et visitationsmøde en gang om måneden. De borgere, visitationsudvalget vurderer til at have det største behov, får tilbudt eventuelt ledige boliger. Det er altså ikke afgørende, hvor længe du har ventet på en bolig, men hvor stort dit behov for en plejebolig er.

    Hvis man har pårørende, der bor i en anden kommune, kan de også komme i betragtning: I så fald skal de søge og blive godkendt i bopælskommunen, som efterfølgende sender ansøgningen til Vallensbæk Kommune.

     

Ansøg om ældre- og plejebolig

Udfyld ansøgningsskemaet og send det til Visitationen i Vallensbæk Kommune. Herefter bliver du kontaktet af en af kommunens visiterende sygeplejersker for en aftale om visitation.

Kontakt

Højstrupparken 81
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4353 0400
Tlf 4797 4106
Mandag - Fredag kl. 8.30 – 10.30
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4200
Sidst opdateret 08.02.2017