You are here

Frit skolevalg - søg om

  • Elever i skoleklasse

    Fotograf: Arkiv

Forældre kan under visse forudsætninger få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i Vallensbæk Kommune.

I Vallensbæk Kommune er de fleste klasser fyldt op eller tæt på at være det. Derfor vil kun meget få ansøgninger kunne imødekommes.

Ifølge lov om folkeskolen kan forældre få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i Vallensbæk Kommune eller i en anden kommune, under forudsætning af at det kan ske inden for de rammer, som Kommunalbestyrelsen har fastsat.

Vallensbæk Kommunalbestyrelse har besluttet følgende rammer:

  • 0. – 2. klasse: Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 22.
  • 3. – 6. klasse: Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 22.
  • 7. – 8. klasse: Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 22.
  • 9. klasse: Der kan optages elever fra andre skoledistrikter i kommunen og fra andre kommuner, når elevtallet er under 20.
  • 10. klasse: Der kan optages elever fra andre kommuner, når elevtallet er under 24.

Generelt

Hvis det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på anden skole end distriktsskolen, optages børnene efter følgende kriterier:

  1. Kommunens egne børn optages før børn fra andre kommuner.
  2.  Af kommunens egne børn optages først de børn, der ved begyndelsen af deres skolegang har ældre søskende på skolen.
  3.  Herefter optages øvrige børn fra egen kommune efter kriterierne nævnt nedenfor:
    - Nærmere boende går forud for fjernere boende.
    - Herefter lodtrækning.
  4. Til sidst optages børn fra andre kommuner efter nedenstående kriterier:
    - Børn med ældre søskende på skolen optages som de første.
    - Herefter går nærmere boende forud for fjernere boende.
    - Herefter lodtrækning.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4514
Sidst opdateret 16.06.2017