You are here

Plejeboliger til demente

Plejeboligbyggeriet Højstruphave består af stue, 1. og 2. sal, hvor de to øverste etager indeholder i alt 24 boliger til personer med demens.

Der er desuden seks almindelige plejeboliger i Højstruphave samt et daghjem for hjemmeboende demente borgere.

Personalet i Højstruphave er sammensat i tværfaglige teams, så der altid er de nødvendige kompetencer og kvalifikationer rundt om beboerne.

Omkring Højstruphave er der anlagt et lille haveanlæg til glæde for både beboere, pårørende og personale. Bl.a. er der anlagt en lukket sansehave, som er et sted, hvor sanserne får frit spil med dufte, farver og lyde – og hvor gammelkendte planter måske kan vække genkendelsens glæde og minder hos beboerne.

Hvordan får jeg en plads på Højstruphave?

Hvis du ønsker at flytte ind på Højstruphave, skal du visiteres hertil af et visitationsudvalg.

Du kan hente og udfylde et ansøgningsskema her på siden, hvis du bor i Vallensbæk Kommune.

Du kan læse mere om Højstruphave her.

Ansøg om ældre- og plejebolig

Udfyld ansøgningsskemaet og send det til Visitationen i Vallensbæk Kommune. Herefter bliver du kontaktet af en af kommunens visiterende sygeplejersker for en aftale om visitation.

Kontakt

Højstrupparken 81
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4353 0400
Sidst opdateret 23.07.2015