You are here

7. Et styrket erhvervsklima og en ambitiøs erhvervsservice

Vi vil gøre en forskel for erhvervslivet; tilbyde gode vilkår, tænke proaktivt og i helheder. Vi vil nedbryde barrierer mellem privat og offentlig, sikre et smidigt samspil og let adgang til kommunen

Vallensbæk Kommune har igennem de seneste år været i vækst og har trukket nyt erhverv til og etableret arbejdspladser i kommunen. Erhvervslivet er i fokus i Vallensbæk.

Det er naturligt, at vi sætter fokus på, hvad kommunen kan gøre for at understøtte erhvervslivet i en bredere kontekst. Vallensbæks vækst og skatteindtægter fra virksomheder og borgere er et fundament for kommunens velstand. Det giver os råd til gode daginstitutioner og skoler, plejeboliger og andre velfærdsydelser. Samtidig er Vallensbæk en del af Vestegnen og Øresundsregionen, hvor der er en fokuseret vækstdagsorden med henblik på at tiltrække erhverv og skabe flere arbejdspladser for at skabe velstand.

Vallensbæk vil gøre en forskel for erhvervslivet. Vi vil tilbyde ordentlige vilkår og understøtte det dynamiske arbejdsliv. Vi vil lette hverdagen og skabe optimale rammer for at kunne drive virksomhed fx gennem erhvervsservice, straksafklaring og supplering af myndighedsrollen med en servicerolle.

Opgaven kan kun løftes i et samarbejde med erhvervslivet og ved at tænke helhedsorienteret og være proaktiv. Det betyder, at erhvervsliv og virksomheder skal inviteres til en tættere dialog med kommunen. Vi skal arbejde med at nedbryde barrierer mellem privat og offentlig og sikre et smidigt samspil og en let adgang til kommunen.

Vi understøtter erhvervslivet og det dynamiske arbejdsliv ved at tilbyde moderne faciliteter og service af høj kvalitet, fx fleksible tilbud mv. samt en velfungerende infrastruktur.

Vi er en kommune som vil:

  • tilbyde gode vilkår for erhvervslivet
  • tænke helhedsorienteret og være proaktive
  • nedbryde barrierer mellem privat og offentlig
  • sikre et smidigt samspil og en let adgang til kommunen
  • tilbyde moderne faciliteter og fleksibel service af høj kvalitet
Sidst opdateret 20.08.2014