You are here

Førstehjælpskursus børn - 25. april

Dato: Lørdag den 25. april 2020 Tid: Kl. 9:00 - 11:30
Facebook LIVE
Facebook gruppen: "Vallensbæk Kommune - Førstehjælp ved Små Liv"
Andet
Gratis
Følg med i førstehjælpskurset LIVE via en Facebook gruppe.

På førstehjælpskurset bliver du klædt på til, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis det kommer ud for en ulykke. Kurset omhandler førstehjælp på børn i alderen 0-6 år. Bedsteforældre er altså også hjertens velkommen til at følge med bagved skærmen.

Vi afvikler kurset LIVE lørdag den 25. april klokken 9-11.30 via Facebookgruppen: Vallensbæk Kommune - Førstehjælp ved Små Liv. Da gruppen er privat, skal du anmode om at blive medlem. Det kan du gøre allerede nu. Optagelsen vil efterfølgende være tilgængelig i gruppen 48 timer.

Camilla fra virksomheden Små Liv tage jer igennem kurset. Camilla er uddannet sygeplejerske og har bl.a. arbejdet ni år på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst i livestreamingen. Du kan også vælge at sende dine spørgsmål privat til Camilla på hendes Facebookside Små Liv

På kurset vil Camilla gennemgå præcis det samme, som hun ville på kurset på Aktivitetscentret Korsagergård. Den eneste forskel er, at du ikke har mulighed for at prøve førstehjælpen på en dukke.

Camilla vil gennemgå emner som:

  • Kontrol af vejrtrækning
  • Spærret luftveje
  • Hvornår ringer jeg 1-1-2
  • Forgiftninger/ætsninger
  • Forbrændinger
  • Feberkramper
  • Slag mod hovedet
  • Forhold ved COVID-19

Vi gør opmærksom på, at kurset ikke udløser et førstehjælpsbevis, men mere er tænkt som en sikkerhed, så du som forælder eller bedsteforælder ved, hvad du skal gøre, skulle der ske en ulykke.