You are here

Mundo fylder 90 år

Dato: Fredag den 10. august 2018 Tid: Kl. 15:00 - 18:00
Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, Havet
Vallensbæk Stationstorv 40
Andet
Den spansk-danske maler Wistremundo Artero Báez, kaldet Mundo, der har boet i Vallensbæk i mange år, fylder 90.

Fødselsdagen bliver markeret med en happening med Mundo den 10. august, hvor kunstneren selv maler et kunstværk til glæde for hans familie, venner, Vallensbæks borgere og andre med interesse for hans kunst gennem tiden.

Vallensbæk Kunstforening er en aktiv del af fejringen af den runde dag, og der vil være udstilling af Mundos kunst på Vallensbæk Rådhus.

Alle er velkomne i lokalet ”Havet” i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus den 10. august kl. 15.

Billedet ovenfor blev taget af Mundo i forbindelse med en portræt-artikel i Vallensbæk NU, der blev skrevet i anledning af hans 85 års fødselsdag for fem år siden. Du kan læse artiklen fra 2014 på www.vallensbaek.dk/mundo