
Er du bekymret for et barn, eller har du selv brug for akut hjælp?
Her på siden finder du råd til, hvad du skal gøre, hvis du er bekymret for at et barn mistrives, eller hvis du selv er barn, ung eller forælder og har akut brug for råd og vejledning.
Du kan læse mere om rådgivning og akut hjælp på Borger.dk.
Uden for kommunens åbningstider kan du rette henvendelse til Københavns Vestegns Politi.
Find kontaktoplysninger på Københavns Vestegns Politi.
Underret Vallensbæk Kommune om din bekymring
Hvis du har spørgsmål, som ikke rummer personlige oplysninger, kan du sende en mail til Familie og Forebyggelse på underretning@vallensbaek.dk, eller du kan kontakte Familie og Forebyggelse på vores Akuttelefon på tlf.nr. 30 57 11 65.
Hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år lever under forhold, der bringer dets sundhed eller trivsel i fare, har du pligt til at underrette kommunen.
Hvis du vil underrette Vallensbæk Kommune om din bekymring, kan du sende en sikker mail via Digital Post, e-boks. På denne måde bliver dine informationer krypteret, og ingen andre end du og Vallensbæk Kommune kan læse informationerne.
Du kan også sende en underretning via Borger.dk, hvor du har mulighed for at underrette enten anonymt eller ikke anonymt.
Du skal altid benytte Digitalpost (e-Boks) eller Borger.dk, hvis du sender os personlige oplysninger eller dokumenter.
Rådgivning til unge og forældre
Vallensbæk Kommune tilbyder rådgivning til unge mellem 15 og 25 år samt forældre til børn under 18 år.
Familier med børn der er hjemvendt efter udrejse til konfliktområde
Hvis Vallensbæk kommune får kendskab til familier med børn, der vender hjem efter udrejse til et konfliktområde, er kommunen forpligtet til at sikre børnenes trivsel, sundhed og udvikling jf. serviceloven.
Som oftest har PET kendskab til udrejste borgere, der vender hjem, og politiet orienteres om dette og handler derfra ift. kommunerne.
Som udgangspunkt vil voksne personer blive tilbageholdt ved ankomst til Danmark, hvorfor der kan være behov for en akut socialfaglig indsats overfor eventuelle børn i familierne.
Kommunens indsats er følgende: