Alle borgere i Danmark fra 5 år kan blive vaccineret mod COVID-19 – udover de to stik kan alle over 18 år få 3. stik med vaccinen 4,5 måneder efter 2. stik.
Har du spørgsmål om vaccinationer, kan du ringe til Vallensbæk Kommune på tlf. 4797 4000 på hverdage mellem klokken 8.30-10.30.
Bliv vaccineret mod COVID-19
Du kan blive vaccineret mod COVID-19 på et af Region Hovedstadens vaccinecentre, hos egen læge eller hos udvalgte apoteker.
Læs mere om vaccination mod COVID-19 på Regionh.dk.
Bliv vaccineret uden tidsbestilling
Er du ikke blevet vaccineret endnu, kan du få 1. stik uden tidsbestilling på alle vaccinationssteder. Find en oversigt over vaccinationssteder.
Ved vaccination uden tidsbestilling kan der forekomme lang ventetid.
Bliv vaccineret ved egen læge
Alle, der er inviteret til vaccination, kan nu også blive vaccineret mod corona hos de praktiserende læger. Ordningen omfatter alle patienter over 5 år, der skal have 1., 2. eller 3. stik.
Du vælger selv, hvilken praktiserende læge du vil vaccineres hos. Det behøver altså ikke være din egen læge. Se listen over praktiserende læger i Region Hovedstaden, der tilbyder vaccination mod corona.