
Vil du gerne dyrke motion og er dit BMI over 30? Og har du svært ved at finde rundt i motionsjunglen eller er usikker på, hvilken type motion der passer til netop dig? Så kan en samtale med vores motionsvejleder måske være noget for dig.
I Vallensbæk er der masser af tilbud om idræt og motion, og der er helt sikkert også et tilbud, der matcher dine ønsker og behov.
Sammen med vores motionsvejleder kan du finde ud af, hvilken type motion, der passer til lige netop dig, og få lagt en plan for, hvordan du kommer i gang.
Du behøver ikke være i god fysisk form på forhånd, men du skal være motiveret for at komme i gang.
Kontakt
Hvis du gerne vil have en samtale med vores motionsvejleder eller vide mere om vejledningen, er du velkommen til at kontakte Center for Sundhed, Familie og Fritid på telefon 4797 4000 eller Motions- og sundhedsvejleder Kristian Pilborg på kdp@vallensbaek.dk.
Tid og sted
Samtalen varer cirka 20 minutter og foregår typisk på Rådhuset:
Vallensbæk Rådhus
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand