You are here

Børne- og Kulturudvalget - 25-09-2019

Dato: Onsdag den 25. september 2019 Tid: Kl. 17:00
Udvalg: Børne- og Kulturudvalget
Sted: Mødelokale Skyen på Rådhuset
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Børne- og Kulturudvalget skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Udvalgsformanden indstiller til Børne- og Kulturudvalget

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Godkendt.

  • Punkt 2 Status på SSP-arbejdet, efterår 2019

    Beslutningstema

    Status på SSP-arbejdet, efterår 2019.

     

    SSP er det tværfaglige samarbejde mellem skolerne, de sociale myndigheder og politiet, som forebygger kriminalitet blandt børn og unge.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om status på SSP-arbejdet bliver taget til efterretning

    SSP-konsulent Lotte Houlind deltager på Børne- og Kulturudvalgets møde under behandlingen af punktet.

    Sagsfremstilling

    Denne sag opridser status på SSP-arbejdet. Målgruppen for SSP-samarbejdet er primært børn og unge i skolealderen og deres forældre, sekundært unge i alderen 18 - 25 år.

    SSP Vallensbæk er et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet.

     

    Formålet med samarbejdet er både at styrke udviklingsbetingelserne for børn og unge i kommunen samt:

    • at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd i at opstå
    • at forebygge misbrug af rusmidler blandt børn og unge
    • at sikre tværfaglighed i den kriminalpræventive indsats over for børn og unge i kommunen
    • at medvirke til et positivt børne- og ungdomsmiljø i Vallensbæk

    I de kriminalitetsforebyggende indsatser bliver der arbejdet både proaktivt og reaktivt. Den proaktive indsats er den indsats, der sættes ind over for kriminalitetstruede børn og unge før et eventuelt lovbrud, mens den reaktive indsats sættes ind, når et lovbrud har fundet sted.

     

    Status på SSP-arbejdet

     

    Under sin præsentation vil SSP-konsulenten komme ind på disse områder: 

    • Specialiserede sager (exit-sager, bekymringer ift. radikalisering, negativ social kontrol mm.)
    • SSP-listerne (fra politiet)
    • Opsøgende SSP-arbejde
    • Arrangementer i Vallensbæk Kommune i forbindelse med SSP-indsatsen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Aktiviteterne bliver afholdt inden for det eksisterende budget.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    SSP-arbejdet understøtter delvision 5 ”Et udviklende børne- og ungeliv”, der blandt andet beskriver, hvordan udfordrede unge skal hjælpes videre, så de lærer at tage vare om eget liv.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Retsplejeloven § 115.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 3 Høring af fælles kommunal strategi for unges sundhed

    Beslutningstema

    Høring af fælles kommunal strategi for unges sundhed fra KKR Hovedstaden.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid og Center for Børn og Unge indstiller,

    • at udvalget godkender udkast til fælles kommunal strategi for unges sundhed

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    KKR Hovedstaden, som er et af de fem kommunekontaktråd, afholdt i 2016 en række dialogmøder for politikere fra sundheds- og psykiatriudvalgene og kommunernes administrationer. Her drøftede de fælleskommunale udfordringer og ønsker til fælles handling på sundhedsområdet.

     

    Arbejdet resulterede i tre fælleskommunale KKR-mål for sundhed:

    1. Vi vil sikre effektive akuttilbud i det nære sundhedsvæsen til borgere med fysiske sygdomme
    2. Vi vil skabe tydelighed om, hvad kommunerne tilbyder borgere i akut psykiatrisk tilstand
    3. Vi vil forbedre unges fysiske og mentale sundhed

    Under målet om bedre fysisk og mental sundhed hos unge blev det besluttet, at KKR skal udarbejde en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser samt udarbejde et idékatalog med konkrete eksempler.

     

    Det er denne strategi, der nu er udarbejdet og sendt i høring hos de 29 kommuner i Region Hovedstaden.

     

    Strategi og inspirationskatalog

    Embedsmandsudvalget for Sundhed i KKR Hovedstaden har udarbejdet et udkast til fælles kommunal strategi og inspirationskatalog for unges sundhed, hvor den røde tråd er at fremme lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser med henblik på at skabe bedre fysisk og mental trivsel/sundhed.

     

    Strategien har fokus på mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak. For at kunne gennemføre strategien er der også fokus på kommunernes rolle. Kommunerne skal:

    • indlede samarbejde med ungdomsuddannelser og indbyde til partnerskaber om unges mentale sundhed samt brug af alkohol, stoffer og tobak
    • lægge vægt på strukturelle indsatser i samarbejde med ungdomsuddannelserne (fx ryge- og alkoholpolitikker)
    • målrette kommunale indsatser til alle unge på ungdomsuddannelserne uanset hvor stor en andel, der kommer fra andre kommuner
    • etablere de nødvendige interne kommunale fora for udveksling af viden om unges sundhed og koordinering af sundhedsindsatser
    • danne tværkommunale samarbejder omkring ungdomsuddannelser, der har matrikler i flere kommuner
    • gå i dialog med rektorforeningerne om at styrke unges fysiske og mentale sundhed

    Inspirationskataloget indeholder eksempler på konkrete indsatser inden for mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak, hvor kommunerne kan hente inspiration til at få strategiens vision og principper omsat til virkelighed.

     

    Vallensbæk Kommune

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid og Center for Børn og Unge anbefaler, at udvalget godkender udkast til fælles kommunal strategi for unges sundhed.

     

    I Vallensbæk Kommune er der allerede følgende tiltag og samarbejdsprojekter:

     

    Mental sundhed er et fokusområde i udviklingsstrategien i Vallensbæk Kommune. Der arbejdes blandt andet med sociale relationer, mentorordninger, pårørendesamtaler mm.

     

    Vallensbæk Kommune indgår i et samarbejde med otte andre kommuner på Vestegnen og Sydamager om projekt Bliv en vinder uden tobak. Målet med samarbejdet er en røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger eller bruger tobak. Dette indebærer blandt andet, at der arbejdes for en tobaksfri skoletid, en tobaksfri ungdomsuddannelse og en tobaksfri fritid.

     

    Vallensbæk Kommune har sammen med de øvrige kommuner i projektet ”Bliv en vinder uden tobak” og i samarbejde med KBH Syd - HF&VUC sendt en ansøgning til Tryg- Fonden om støtte til et nyt projekt, om ”Et godt Ungdomsliv” som netop handler om at bygge bro imellem ungdomsuddannelser og de kommunale tilbud til unge. Vallensbæk Kommune vil have særligt fokus på at styrke samarbejdet med de unges forældre samt udvikle sundheds- og trivselstilbud til unge, der er bosat i Vallensbæk.

    Den etablerede samarbejdsmodel imellem de ni kommuner forventes at kunne bruges i det fremadrettede arbejde med at implementere strategien.

     

    Den videre proces

    Efter høringsperiodens udløb den 21. oktober vil Embedsmandsudvalget for Sundhed behandle de indkomne input med henblik på, at KKR Hovedstaden kan godkende strategi og inspirationskatalog primo 2020.

     

    Herefter vil den endeligt vedtagne strategi blive udsendt til kommunerne med henblik på at styrke samarbejdet lokalt og til gensidig inspiration.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen understøtter temaet om Livskvalitet i et godt og sundt liv (tema 3).

    Kommunikation

    Tilbagemelding til det fælles kommunale sundhedssekretariat i KKR Hovedstaden senest den 21. oktober 2019.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Godkendt.

  • Punkt 4 Vallensbæk Synger

    Beslutningstema

    Orientering om Vallensbæk Synger - et initiativ under Projekt Alsang 2020.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Sundhed, Kultur og Fritid indstiller,

    • at orienteringen bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Projekt Alsang 2020

    Projekt Alsang 2020 er et stort fællessang-initiativ, der dækker hele Danmark.

    Initiativtagerne bag projektet er Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk. Projektet er primært finansieret af Nordea-fonden med en bevilling på 8,1 mio. kr.

     

    Formålet med projektet er at samle befolkningen i fællessang og sætte fokus på medborgerskab, demokrati og frihed. Projektet kulminerer med en række store fællessangsarrangementer i forbindelse med markeringen af 75-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2020.

     

    Alle kan være med i projektet – enten med egne arrangementer, eller ved at deltage i de mange store arrangementer, som projektorganisationen står bag.

     

    Vallensbæk Synger

    Center for Børn og Unge og Center for Sundhed, Kultur og Fritid har planlagt fyraftenssang for borgerne i Vallensbæk Kommune.

     

    Dette er gjort for at bringe sundhedsperspektivet og generationsmødet omkring fællessang i spil, side om side med intentionerne i Alsang 2020, som sætter fokus på medborgerskab, demokrati og frihed.

     

    Der afholdes fire fyraftenssange i ”Spil Dansk”-ugen (uge 44 i 2019) - fra mandag den 28. oktober 2019 til torsdag den 31. oktober 2019 i tidsrummet kl. 17.00 – 17.30. Arrangementerne er planlagt til at foregå i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, i Pilehaveskolens SFO og i Idrætscenteret.

     

    Kor fra blandt andet Vallensbæk Musikskole, Vallensbæk Kirke og skoler og SFO’er i Vallensbæk Kommune deltager i fyraftenssangen. Vallensbæks KOL-kor indgår alle fire dage.

     

    Hvis fyraftenssangen bliver en succes, er det intentionen at planlægge og gennemføre flere uger med fyraftenssang i 2020.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Udgifterne bliver afholdt inden for eksisterende budgetter.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen støtter op om delvision 3 Livskvalitet i et godt og sundt liv og delvision 4 Vilje til ildsjæle.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 5 Udmøntning af frigivne midler på indskolingsområdet

    Beslutningstema

    Udmøntning af frigivne midler på indskolingsområdet som konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning den 26. juni 2019, hvor antallet af årlige undervisningstimer i indskolingen blev reduceret.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.
     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at udmøntning af de frigivne midler som konsekvens af færre timer i indskolingen bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. juni 2019, at elever på 0.–3. klassetrin får 1.110 timers undervisning årligt fra 1. august 2019. Ændringerne i folkeskoleloven, der trådte i kraft den 1. august 2019, har betydet, at minimumstimetallet er ændret fra 1.200 timer til 1.110 timer.

     

    Kommunalbestyrelsen fastlagde timetallet til 1.110 timer, svarende til minimumstimetallet, med henblik på, at ressourcerne, der bliver frigivet, skal bruges til et kvalitetsløft. Ændringen i timetallet svarer til 2,25 klokketimer om ugen. Det er antallet af timer til understøttende undervisning, der bliver reduceret.

     

    Den forkortede skoledag betyder, at SFO’en skal have længere åbent, da de skal tage imod børnene tidligere. Der er ikke givet ekstra midler til det øgede antal åbningstimer i SFO’en.

     

    Kommunalbestyrelsen besluttede, at distriktslederne skulle forelægge en redegørelse for, hvordan de ønsker at anvende de midler der er frigivet til et kvalitetsløft. Redegørelsen er nu lavet og skal godkendes af Børne- og Kulturudvalget.

     

    Redegørelsen fra distriktslederne tager udgangspunkt i tre spørgsmål:

    1. Hvordan bliver de ekstra midler omsat til et kvalitetsløft?
    2. Hvordan bliver den øgede åbningstid i SFO’en håndteret?
    3. Hvordan bliver den understøttende undervisning, fx lektiecafeer, udmøntet, nu hvor timetallet er reduceret?

    Alle tre skoler beskriver, at de ekstra ressourcer i skolen bliver anvendt fleksibelt, dels til at understøtte faglig fordybelse, dels til at understøtte trivsel. Der er variationer i, hvordan den enkelte skole håndterer den øgede åbningstid på SFO-området, og den understøttende undervisning herunder lektielæsning.

     

    Nedenfor fremgår redegørelse fra alle tre distriktsledere.

     

    Pilehaveskolen

     

    På Pilehaveskolen er pædagoger frigjort fra tre ugentlige understøttende undervisningstimer. Disse frigivne ressourcer har gjort det muligt at indsætte en ekstra voksen i udvalgte klasser og situationer, hvor der er ekstra behov. Det kan for eksempel være en situation, hvor der er brug for en ekstra voksen til at håndtere en gruppe med udfordringer, ekstra støtte i matematik og andet lignende.

     

    Den øgede åbningstid i SFO er imødekommet ved at nedjustere antallet af voksne i SFO’ens ydertimer. Som udgangspunkt har personalet fået justeret vagtplaner således, at der er flere pædagoger tilstede lige efter skoletid.

     

    De frigivne ressourcer er blevet fordelt mellem klassernes lærere, som tilrettelægger undervisningen, så der er tid til ”lektier” i timerne. I indskolingen, hvor pædagogerne har ”deletimer” i klassen, får elever med særlige faglige udfordringer ekstra hjælp. Der er ikke etableret særlige lektiecafeer eller lignende.

     

    Vallensbæk Skole

     

    På Vallensbæk Skole giver de ekstra pædagogressourcer ligeledes øget mulighed for, at der kan sættes ekstra voksne på en klasse, når situationen kræver det. Det giver bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere, og der er tid til den enkelte elev. Lærere og pædagoger etablerer små ”ad-hoc ”-grupper, der kører med særlige små forløb, indsatser og træningsseancer. I disse små grupper er der god mulighed for at målrette undervisningen, så hver enkelt elev får netop de udfordringer og den hjælp, han eller hun har brug for.


    På Vallensbæk Skole har pædagogerne samme timetal i undervisningen som sidste år. I forhold til den øgede åbningstid i SFO, så har pædagogerne fået mindre forberedelsestid, og der er færre pædagoger i ydertimerne.

     

    På Vallensbæk Skole gives der ikke lektier for i traditionel forstand, der kan være tale om "øve-ting", læse-sammen-med øvelser mm.  

     

    Egholmskolen

     

    På Egholmskolen bliver de frigivne ressourcer dette skoleår udelukkende anvendt i indskolingen. Det er pædagoger, der læser timerne, og indskolingen får derved tre yderligere lektioner med to voksne i hver klasse fra 0-3. årgang. I disse timer vil der være endnu mere fokus på faglighed og trivsel. Ressourcerne bruges fleksibelt, og der vil blive flyttet rundt på dem efter behov. Egholmskolen har aftalt med skolebestyrelsen, at de bruger dette skoleår til (sammen med skolebestyrelsen) at drøfte/planlægge, hvordan timerne bruges bedst for det kommende skoleår. 

     

    I forhold til den øgede åbningstid på SFO-området er det forventningen, at de midler, der eventuelt forventes at komme fra Undervisningsministeriet i forbindelse med ændringen, vil tilfalde SFO. Skolen har valgt at afvente disse midler. Den udgift, der er ud over dette, bliver håndteret i SFO’ens eget budget.

     

    Tre morgener om ugen starter dagen med forskellige læseindsatser og to morgener om ugen har klassen en af deres klassekoordinatorer, og her bliver der blandt arbejdet med lektielæsning, læsning, trivsel, samt obligatoriske emner (også kaldet timeløse fag) fx trafik, seksualundervisning, uddannelse og job mv.   

     

    Læsebåndet blev sammen med skolebestyrelsen besluttet i forbindelse med skolereformen. I dette skoleår skal læsebåndet evalueres – og dette særligt set i lyset af, at læsebåndet efter ændringen af folkeskoleloven (2019) optager størstedelen af den understøttende undervisning.

     

    Ændringen i timetallet har på Egholmskolen medført, at der ikke længere er lektioner afsat til læringscafeer i indskolingen. Lektier bliver derfor lavet i fagene og hjemme. 

    På 4. - 9. årgang er der fortsat læringscafe-lektioner.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Udgifterne bliver afholdt inden for det eksisterende budget.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen er i tråd med delvision 5 – ”Et udviklende børne- og ungeliv”, hvor uddannelse og læring er centrale elementer.

    Kommunikation

    Skolernes ledelser er inddraget i processen.

    Skolebestyrelser og forældre bliver løbende orienteret.

    Retsgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Godkendt.

  • Punkt 6 Tids- og procesplan for implementering af den styrkede pædagogiske læreplan

    Beslutningstema

    Præsentation af tids- og procesplan for implementering af den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om tids- og procesplanen for implementering af den pædagogiske læreplan bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Den 1. juli 2018 trådte en revideret dagtilbudslov i kraft, og den væsentligste ændring i loven er “den styrkede pædagogiske læreplan”. Børne- og Kulturudvalget tog orienteringen om dagtilbudsloven til efterretning den 6. juni 2018.

     

    Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan blev igangsat ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2018, og skal være fuldt implementeret den 1. juli 2020.

    Der er udstedt en ny bekendtgørelse om læreplanstemaerne i den pædagogiske læreplan. Med bekendtgørelsen er der fastsat to brede, pædagogiske læringsmål for hvert læreplanstema, og der er lavet en indholdsbeskrivelse for hvert af læreplanstemaer. Læreplanstemaerne i den pædagogiske læreplan rummer tilsammen de forskellige kompetenceområder, som alle børn skal møde i dagtilbud. Der er i alt seks læreplanstemaer:

    • Alsidig personlig udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Kultur, æstetik og fællesskab
    • Natur, udeliv og science
    • Social udvikling

    På hjemmesiden www.emu.dk/dagtilbud kan man læse mere om de seks læreplanstemaer.

    Vallensbæk Kommune gik efter lovens vedtagelse i gang med at forberede implementeringen. Der er i det første år siden lovændringen gennemført et uddannelsesforløb for Faglige Fyrtårne (som er pædagoger med stærke, faglige ressourcer) og daginstitutionsledere fra kommunens daginstitutioner med henblik på at ruste dem til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

    Den resterende del af implementeringen bliver gennemført på følgende vis:

    1) Udarbejdelse af ny pædagogisk læreplan

    Lederne af dagtilbuddene er ansvarlige for, at der bliver udarbejdet lokale udgaver af den styrkede pædagogiske læreplan, hvoraf der fremgår konkrete, retningsgivende eksempler på institutionens arbejde. Forældrebestyrelserne skal inddrages i arbejdet. Udarbejdelsen af de enkelte daginstitutioners læreplaner blev igangsat i august 2019 og har deadline i februar 2020. Efter kvalitetssikring af læreplanerne vil de blive publiceret på institutionerne hjemmesider.

    2) Plan for løbende evaluering og udvikling

    Lederne af dagtilbuddene er ansvarlige for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.  Det pædagogiske arbejde i institutionerne skal ledes med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, så den skal bruges aktivt af ledere og personale til kvalitetsudvikling. I 2020 vil der blive gennemført et forløb som ruster lederne til at etablere eller videreudvikle evalueringskulturen i institutionen. 

    3) Nyt koncept for tilsynsrapport og kvalitetsudviklingsrapport

    Koncepterne for både tilsyn og kvalitetsrapport skal tilrettes, så de passer til formatet for den nye pædagogiske læreplan. De nye koncepter skal være udarbejdet og vedtaget senest den 1. juni 2020.

    4) Forældrebestyrelsernes rolle

    Dagtilbudsloven definerer forældrebestyrelsernes opgaver. For at sikre at samtlige forældrebestyrelser får mulighed for at kende deres opgave og ansvar i henhold til den reviderede styrelsesvedtægt afholder Center for Børn og Unge et fyraftensmøde i foråret 2020, hvor samtlige medlemmer af forældrebestyrelserne bliver inviteret.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen er i tråd med tema 5 om, at vi skal sikre, at børn og unge får den bedst mulige start på livet med alle muligheder åbne til at få en uddannelse, dyrke deres talent og derigennem få en plads på arbejdsmarkedet.

    Kommunikation

    Alle dagtilbudsledere og distriktsledere er involveret i processen.

    Retsgrundlag

    Dagtilbudsloven.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 7 Orientering om projektet MakerSpace

    Beslutningstema

    Der arbejdes på at etablere nye værkstedsfaciliteter til digital læring og produktion. Faciliteterne oprettes på hver af Vallensbæks tre skoler og kaldes ”MakerSpaces”. Udvalget bliver orienteret om processen. 

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget. 

     

    Center for IT og Digitalisering indstiller,

    • at processen for arbejdet med at oprette MakerSpaces på Vallensbæks skoler bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    I budgetforliget for 2019 er der afsat en bevilling til indkøb af materialer (f.eks. 3D-printere og laserskærere) til et MakerSpace på hver af kommunens tre skoler.

     

    I MakerSpace arbejder man med 3D-printere, laserskærere, kredsløb, robotter og helt analoge materialer som pap, tape og papir, og man kan gå i dybden med enkelte teknologier i faglige forløb, der giver nye vinkler på kendte fag, når de kobles med idéudvikling og designtænkning.

     

    Et MakerSpace understøtter praksisorienterede undervisningsformer, fagligt og tværfagligt teamarbejde og kompleks problemløsning. Målet er, at den rigtige kombination af teknologier og inspirerende omgivelser styrker elevernes motivation og nysgerrighed, så de bliver eksperimenterende, kreative og målrettede producenter drevet af egne idéer.

     

    Projektet er inddelt i fire faser og første fase forventes afsluttet 11. november 2019. De resterende faser er endnu ikke planlagt i detaljer. De fire faser er:

     

    Fase 1: Fokus på etablering af de fysiske rum ”Spaces”

    Fase 2: Fokus på kompetenceudvikling & undervisningsforløb og at MakerSpaces kommer i spil i undervisningen.

    Fase 3: Fokus på etablering og udbredelse af superbrugere ”Agenter” til understøttelse af de lokale spaces.

    Fase 4: Fokus på større samarbejde med eksterne aktører i en Åben Skole kontekst

     

    Projektet benytter sig i høj grad af elevinddragelse. Dels har interviews med elever været grundlag for hele planlægningsarbejdet og dels har skolernes Håndværk & Design-hold været direkte inddraget i at skabe ideer til rummenes fysiske indretning.

     

    Her kan man se en nyhed fra Vallensbæk Kommunes hjemmeside om inddragelsen af eleverne:

    https://www.vallensbaek.dk/nyheder/service/elever-gav-deres-bud-paa-vallensbaeks-kommende-makerspaces

     

    Nyheden er også, uden videoer, vedlagt som bilag til sagen.

     

    Indretningen af rummene foregår gennem en ”upcycling”-proces, hvor brugte materialer og møbler fra kommunens kældre og depoter findes frem og indgår som materialer i en design-proces, hvor dele af møbler sættes sammen på nye måder og revitaliseres med sprøjtemaling og andre processer der giver et nutidigt og unikt design til hvert lokale.

     

    De nye MakerSpaces vil indgå i årets Hackathon i uge 50.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Der bliver tilknyttet superbrugere til hver af de tre Makerspaces, så hver skole kommer til at råde over eksperter, der kan anvende teknologierne og lære fra sig. Kompetenceudviklingen foregår praksisnært for at opnå vidensdeling mellem skolernes lokale MakerSpaces.

     

    Superbrugerne vil lære at håndtere og bruge teknologierne i skolens MakerSpace, og at tænke i, hvordan man lærer bedst via IT-teknologier. Den praksisnære tilgang sikrer forankring og giver lærerne et solidt fundament for fremtidens undervisning.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Arbejdet med MakerSpaces lægger sig op af udviklingsstrategiens delvision 5, der handler om, at ”vi skal sætte fremtidens kompetencer i fokus".

    Kommunikation

    I første fase af projektet er der fokus på kommunikation og inddragelse af de lokale aktører på skolerne. Eksempelvis en minikonference for Håndværk- og designelever, lærere, ledere etc., kurser for Makerteam (lærere og pædagoger), fælles workshop for Makerteam og udvalgte elever, herunder Junioringeniører osv.

     

    Der vil blive kommunikeret på de relevante kommunikationskanaler efterhånden som lokalerne tager form.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 8 Aktiviteter under sampasning og SommerCamp 2019

    Beslutningstema

    Orientering om aktiviteter under Sommer Camp og sampasning 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at orientering om aktiviteterne under Sommer Camp og sampasning 2019 bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Denne sag handler om, hvilke aktiviteter der har været for de børn, der er blevet passet i kommunens Sommer Camp og sampasningstilbud i daginstitutionerne i sommeren 2019.

     

    I ugerne 28, 29 og 30 bliver der hvert år afholdt Sommer Camp for SFO-børnene. Det er i år foregået på Pilehaveskolen. Herudover er der sampasning for daginstitutionsbørnene i ugerne 29 og 30.  Det er i år foregået i Sommerfuglen og Piletræet.

     

    Program for aktiviteterne i Sommer Camp  

     

    I den første uge blev der arbejdet på en teaterforestilling, som om fredagen blev vist for forældre og bedsteforældre. Børnene lavede kulisser til forestillingen og øvede deres roller mm. Emnet for forestillingen var ”En lærerig tidsrejse”.

     

    I den anden uge var temaet ”Kunst ud af skrald”.

    Børnene blev introduceret for genbrug af diverse materialer. De fandt skrald i naturen og omdannede det til skulpturer. Der blev i den forbindelse gennemført en tur til ARKEN for at lære om kunst. Om fredagen var der fernisering.

     

    I den sidste uge af Sommer Camp var temaet ”Fra jord til bord”. Her var der bl.a. fokus på den måde grøntsager dyrkes på i dag. Og den måde de blev dyrket på for 50 år siden, og måden man vil dyrke på i fremtiden. Børnene stiftede også bekendtskab med kokasser og hestepærer. Der var fælles afslutning for børn og forældre i Naturskolen Bækkehuset.

     

    Sampasning i daginstitutioner

     

    Sampasning for daginstitutionsbørnene er foregået i Sommerfuglen og Piletræet.

     

    Det vigtigste for daginstitutionerne var at skabe et miljø, hvor hvert barn oplevede tryghed og følte sig velkommen til aktiviteterne. Da det var nye omgivelser for mange børn, var det derfor afgørende, at børnene fik ro til at falde til. Den røde tråd i sampasningen har været sociale kompetencer og sansninger.

     

    Der blev arrangeret ture ud af huset til legepladser i nærområdet. Dette blev gjort i mindre grupper, og derved blev der skabt bedre overskuelighed for børnene. Der har været ture til Idrætscentret, hvor fokus har været på leg og bevægelse, og der har været ture til Kultur- og Borgerhuset. 

     

    Herudover har der været planlagt aktiviteter såsom fællessang, leg med sæbebobler, forskellige vandlege, dans til musik og klippe-klistre.
     

    Der var fokus på at skabe nærvær omkring rutinesituationerne og tryghed for det enkelte barn. Dette blev gjort ved, at der som udgangspunkt var en kendt voksen, og at de andre voksne var til rådighed, men respekterede barnets fravalg. Sammensætningen på stuerne forandredes fra uge til uge, da nogle børn og enkelte voksne kun var til stede den ene af ugerne.

     

    Aktiviteterne i vuggestuen tog ofte udgangspunkt i en mindre gruppe børn. For eksempel spiste nogle børn frokost på stuerne, mens andre lavede picnic på legepladsen.

      

    Generelt har der været fokus på den konkrete børnegruppes behov frem for et særlig tilrettelagt forløb, som nye børn kan have svært ved at se sig selv i. Pædagogernes oplevelse er, at det har været nogle gode og lærerige uger, hvor børnene har inspireret hinanden og fået skabt nye relationer. Det oplevede pædagogerne til idrætsdagen den 23. august 2019.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Udgifterne blev afholdt inden for eksisterende økonomiske ramme.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Sagen tager udgangspunkt i visionen om et udviklende børne- og ungeliv (delvision 5).

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 9 KL's bud på kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet

    Beslutningstema

    Henvendelse fra KL om kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Børne- og Kulturudvalget.

     

    Center for Børn og Unge indstiller,

    • at Børne- og Kulturudvalget drøfter KL’s kommunale værdier på børne- og ungeområdet

    • at tilbagemeldingen til KL bliver, at værdierne stemmer overens med Vallensbæk Kommunes udviklingsstrategi og målene i delvision 5, Et udviklende børne- og ungeliv

    Sagsfremstilling

    Til Børne- og Kulturudvalgsmøde den 4. april 2019 blev det godkendt at tilkendegive over for KL, at Vallensbæk Kommune tilslutter sig KL’s bud på kerneværdier på børne- og ungeområdet.

     

    KL har på baggrund af årets Børn & Unge Topmøde, Kommunalpolitisk Topmøde og på de politiske møder, som KL’s Børne- og Undervisningsudvalg løbende holder rundt omkring i landet, taget initiativ til at formulere kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet.

     

    Kerneværdierne er forelagt Børne- og Kulturudvalget den 3. april 2019. KL har nu taget afsæt i de tilbagemeldinger kommunerne har sendt til KL og justeret værdierne ud fra dem. Det er blevet til 10 kommunale kerneværdier mod tidligere foreslået 11.

     

    Kommunale kerneværdier:

    1.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der både danner og uddanner

    2.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der sætter børn og unge forrest og lægger vægt på inddragelse af deres perspektiv

    3.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, som samarbejder tæt med forældrene og løfter opgaverne i samspil med kommunalbestyrelse og forvaltning

    4.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der er en central del af lokalmiljøet, og som spiller sammen med børnenes, de unges og deres familiers liv

    5.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, der efterspørger forskning af høj kvalitet og baserer indsatser på data og viden

    6.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med en stærk faglig ledelse, der er understøttet af en forvaltning, der sætter rammen

    7.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, hvor dygtige fagprofessionelle samarbejder på tværs om den tidlige indsats

    8.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud med stærke børnefællesskaber, som øger den sociale mobilitet og løfter og udfordrer alle børn

    9.           Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, hvor en stærk kommunal forankring skaber gode rammer for, at initiativer kan vokse nedefra

    10.         Vi vil dagtilbud, folkeskoler og fritidstilbud, som arbejder helhedsorienteret og skaber sammenhæng i børn og unges liv og et godt grundlag for overgang til ungdomsuddannelse

    KL har opfordret til, at kommunerne løbende på børne- og ungeområdet drøfter værdierne og deres betydning lokalt.

     

    Derfor opfordrer KL til at drøfte disse to spørgsmål og sende en tilbagemelding til KL senest den 1. november 2019:

    • Hvordan ser I sammenhæng mellem jeres kommunes børne- og ungepolitik og de kommunale kerneværdier?
    • Hvilke muligheder giver det kommunale ejerskab i jeres arbejde med at skabe sammenhæng og høj kvalitet i de kommunale tilbud til børn og unge?

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Center for Børne og Unge vil efter Børne- og Kulturudvalgets møde lave en opsamling og sende udvalgets input til KL.

    Retsgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Beslutning Børne- og Kulturudvalget den 25-09-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning:

     

    For stemte gruppe C (4 stemmer)

    Gruppe A (2 stemmer) og gruppe O (1 stemme) i alt 3 stemmer undlod at stemme.

     

    Indstillingen var herefter godkendt.

  • Punkt 10 Meddelelser fra formanden

    Meddelelser

    • Skolernes Motionsdag 11. oktober 2019
    • Science Lab bliver indviet i uge 43
    • Børnemobilen v/ Børns Vilkår kommer til kommunen herunder forældrecafé den 28. oktober i Kultur og Borgerhuset.
    • Status på AULA
    • Tilbud til børn med pårørende