You are here

Kommunalbestyrelsen - 09-10-2019

Dato: Onsdag den 9. oktober 2019 Tid: Kl. 17:30
Udvalg: Kommunalbestyrelsen
Sted: Bemærk! Lukket møde kl. 16:30
  • Punkt 1 Godkendelse af dagsorden

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende mødets dagsorden.

    Indstilling

    Borgmesteren indstiller til Kommunalbestyrelsen

    • at godkende dagsordenen

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Godkendt.

  • Punkt 2 TMU - Ekspropriationsbeslutning - Stationsforplads ved Vejlegårdsparken(Lukket)

  • Punkt 3 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene(Lukket)

  • Punkt 4 Forespørgsler fra medlemmerne (Lukket)

  • Punkt 5 ØU - Årsrapport om databeskyttelse i Vallensbæk Kommune

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på implementering af databeskyttelsesforordningen. Orienteringen bliver givet i form af en årsrapport og følger af databeskyttelsesrådgiverens generelle forpligtelse til blandt andet at rådgive kommunalbestyrelsen.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Databeskyttelsesrådgiveren indstiller,

    • at årsrapporten bliver taget til efterretning

    Sagsfremstilling

    Årsrapporten behandler kommunens arbejde med beskyttelse af persondata i forbindelse med implementering af den nye databeskyttelsesforordning (GDPR). Det er den første årsrapport fra databeskyttelsesrådgiveren (DPO) i Vallensbæk Kommune.

    Det er en del af DPO’ens opgaver at afrapportere til Kommunalbestyrelsen.

     

    Databeskyttelsesrådgiveren er uafhængig for så vidt angår sine arbejdsopgaver og sin funktion i øvrigt.

     

    Rapporten gengiver en overordnet status i forhold til kommunens implementeringsarbejde, hvor de vigtigste begivenheder og hændelser siden d. 25. maj 2018, hvor GDPR fik virkning, er fremhævet. Rapportens emner bliver løbende ledsaget af DPO’ens anbefalinger, hvor det er relevant.

     

    Overordnet viser rapporten, at Vallensbæk Kommune har et højt modenhedsniveau i relation til databeskyttelsesrettens krav. Medarbejderne er generelt bevidste om persondatasikkerhed i dagligdagen, og der har til dato ikke været nogen større sikkerhedshændelser i kommunen.

     

    Der er dog nogle områder, hvor persondatasikkerheden ikke lever op til et tilfredsstillende niveau, og der er derfor stadig plads til forbedringer.

    I den forbindelse er der særligt tre vigtige punkter der skal fremhæves:

    1. For det første bør kommunen fortsat fokusere på at implementere oplysningspligten alle steder i kommunen. Oplysningspligten indebærer, at borgerne automatisk skal have en række oplysninger om kommunen, herunder om til hvilket formål oplysningerne bliver indsamlet og behandlet. Oplysningspligten er en del af borgernes grundlæggende rettigheder og er derfor vigtig.

    2. Dernæst bør kommunen fokusere på at opdatere og dokumentere de interne procedurer for risikohåndtering, så der i tilstrækkeligt omfang tages højde for de krav, som GDPR stiller. Databeskyttelsesforordningen anvender en risikobaseret tilgang til sikkerhed. Risiko skal betragtes ud fra borgernes risici, hvor fokus er på, om en borger risikerer at få krænket sine rettigheder eller frihedsrettigheder. Alt arbejde som bliver udført i henhold til GDPR skal desuden dokumenteres.

    3. Endelig bør kommunen fortsat fokusere på mere lederinddragelse i forhold til arbejdet med GDPR-implementering og persondatasikkerhed. Ledelsen har det overordnede ansvar for kommunens risikovillighed, og ledelsen skal styre den overordnede indsats ude i afdelingerne.

    Rapporten gennemgår ovenstående emner, og en række andre, i flere detaljer. Blandt andet bliver enkelte GDPR-relaterede hændelser i kommunen gennemgået, og der er en overordnet gengivelse af Datatilsynets praksis.

     

    I rapporten bliver det fremhævet, at der endnu er mange udfordringer, men det bliver også fremhævet, at kommunen generelt udviser villighed og gåpåmod i forhold til at løse GDPR-implementeringsopgaven. Medarbejderne – herunder ledelsen – er blevet mere bevidste om persondatasikkerhed, og opgaven bliver taget meget alvorligt.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Rapporten har ikke sig selv økonomiske konsekvenser, men nogle af anbefalingerne i rapporten peger på et behov for ressourcemæssig opjustering.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    GDPR og persondatabeskyttelse er tæt forbundet med kommunens kommunikation og anvendelse af persondata i øvrigt. Persondatabeskyttelse hører sammen med ”udefra og ind”-filosofien og bør indgå som et grundlæggende element i Vallensbæk Kommunes måde at tænke udvikling, innovation og bæredygtighed på.

    Kommunikation

    DPO’en refererer ved lov direkte til Kommunalbestyrelsen, hvorfor rapporten bliver aflagt i dette regi. Rapporten er som udgangspunkt et internt arbejdsredskab for kommunen.

    Retsgrundlag

    Databeskyttelsesforordningen, herunder særligt artikel 38, stk. 3, databeskyttelsesloven, og øvrig databeskyttelsesret.

    Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Blev taget til efterretning.

  • Punkt 6 ØU - Stationstorvet Syd, overdragelse af areal og vedligeholdelse af arealer

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende en aftale om overdragelse af et areal – hvor der skal etableres rampe til parkeringskælderen under det nye byggeri på Stationstorvets sydlige del – og en aftale om vedligeholdelse af torvet og passagen mellem banen og det nye byggeri.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Direktionscentret indstiller,

    • at udkast til aftale om overdragelse af areal bliver godkendt

    • at udkast til aftale om vedligeholdelse af stationstorv og passage bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Sagen omfatter to elementer vedrørende Vallensbæk Stationstorvs sydlige del. Dels vedrører sagen overdragelsen af et mindre areal til Nordic Real Estate Partners A/S (herefter NREP) til etablering af rampe til parkeringskælder i forbindelse med opførelsen af byggeri. Og dels vedrører sagen vedligeholdelsen af det samlede torveareal og passagen mellem banen og det nye byggeri. 

     

    Overdragelse af areal

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. juni 2019 lokalplan nr. 107, Vallensbæk Stationstorv Syd. Lokalplanen giver mulighed for en tilbygning med 67 boliger i forlængelse af den vestlige centerbebyggelse på Stationstorvets sydlige del. 

     

    Som det fremgår af lokalplanen, skal der under bebyggelsen etableres parkeringskælder, og i passagen mellem bebyggelsen og banen skal der etableres en rampe op fra parkeringskælderen.

     

    Det fremgår også af lokalplanen, at arealet med rampen op fra parkeringskælderen i passagen kan arealoverføres til samme ejendom, som parkeringskælderen ligger på.

     

    Det forudsættes altså i lokalplanen, at en del af passagen kan overdrages fra kommunen til NREP.

     

    Forvaltningen har været i dialog med NREP om det, og der er udarbejdet udkast til en overdragelsesaftale. Som det fremgår af udkastet, er der tale om et ca. 280 m2 stort areal. I aftalen lægges der op til, at modydelsen for arealet ikke er et kontant pengebeløb, men derimod en fremtidig forpligtelse til at ren- og vedligeholde det område, der udgør passagen mellem banen og det nye byggeri.

     

    Idet der er tale om et areal på 280 m2, der ikke selvstændigt kan bebygges, og som skal overdrages til ejeren af naboejendommen, er kommunen ikke forpligtet til at udbyde arealet offentligt forud for en overdragelse.

     

    Arealet skal overdrages til markedsprisen. Arealet har på grund af beliggenheden og den begrænsede anvendelsesmulighed efter forvaltningens opfattelse ikke selvstændig værdi. Derfor foreslår forvaltningen, at arealet bliver overdraget uden betaling af en kontant købesum. Til gengæld for overdragelsen påtager NREP sig i stedet en forpligtelse til fremover at ren- og vedligeholde, herunder vintervedligeholde, hele passagen på samme måde, som NREP ren- og vedligeholder det øvrige stationstorv.

     

    Vedligeholdelse af torv og passage

    I forbindelse med kommunens salg af et areal til NREP til opførelse af boliger på Stationstorvets sydlige del i 2016 blev det fastsat i købsaftalen, at der skulle indgås en særskilt aftale om NREP’s ren- og vedligeholdelse af parkeringstorvet (som ejes af NREP). Hidtil har kommunen varetaget vedligeholdelsen i henhold til en gammel aftale.

     

    Idet forvaltningen og NREP i mellemtiden har forhandlet om NREP’s overtagelse af ren- og vedligeholdelsesforpligtelsen af passagen (som ejes af kommunen), jf. ovenfor, er der nu udarbejdet et udkast til en samlet aftale om ren- og vedligeholdelse af torvet og passagen. 

     

    Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om følgende:

    • NREP sørger for ren- og vedligeholdelse af parkeringstorvet, herunder bl.a. kørebane-, vej-, fortovs- og parkeringsarealer samt nye og/eller eksisterende busholdepladser

    • NREP sørger for ren- og vedligeholdelse af trafik- og vejskilte, affaldsstativer og eventuelle beplantninger ved eller omkring busholdepladserne

    • Buslæskærmene ren- og vedligeholdes af det private firma, der ejer dem

    • NREP sørger for fornyelse af kørebane- eller vejbelægningen på parkeringstorvet efter aftale med Movia af hensyn til opretholdelse af busdriften

    • Ørsted, som ejer belysningen og tilhørende installationer på torvet, forestår driften og ren- og vedligeholdelsen heraf på NREP’s regning

    • NREP sørger for ren- og vedligeholdelsen samt fornyelsen af vejbelægningen i passagen, der altid skal fremstå velvedligeholdt

    • NREP sørger for beskæring af vejtræer, allétræer og al anden beplantning på og langs vej- og stiarealer på stationstorvet og i passagen, sådan at der ikke opstår visuel, sikkerhedsmæssig eller funktionel fare eller gene i forhold til parkeringstorvet

    • Kommunen sørger for ren- og vedligeholdelse af kunst, installationer til brug for smart city-løsninger og lignende, i det omfang kommunen får tilladelse af NREP til at opsætte sådanne på parkeringstorvet. Kommunen sørger også for udbedring af skader forårsaget af opsætningen af de nævnte ting

    • Parkeringstorvet skal til enhver tid fremstå i ren- og velvedligeholdt stand

    • NREP sørger for saltning, snerydning og vinterbekæmpelse på parkeringstorvet og i passagen

    • Omkostninger til forpligtelserne til ren- og vedligeholdelse m.v. påhviler den, der har forpligtelsen

    Et kortbilag, der viser det samlede område, der skal vedligeholdes, er bilag til aftalen. Det samme bliver muligvis en oversigt over de specifikke opgaver, der skal varetages på kommunens areal i passagen.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Når NREP overtager vedligeholdelsesforpligtelsen af torv og passage, betyder det en ressourcemæssig lettelse hos Vej og Park, der kan prioritere ressourcerne andre steder.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    NREP får besked om Kommunalbestyrelsens beslutning.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens hhv. regionens faste ejendomme § 2, stk. 2, nr. 4 og 5 (vedr. overdragelse af areal uden offentligt udbud).

    Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Godkendt.

  • Punkt 7 ØU - Budget 2020 - 1. behandling

    Beslutningstema

    Forslaget til budget 2020-2023 bliver fremlagt til 1. behandling i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget skal herefter oversende budgetforslaget til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen førstebehandler budgetforslaget d. 9. oktober 2019.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller,

    • at forslaget til budget 2020-2023 inklusive basiskorrektioner bliver oversendt til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen

    • at mulighedskataloget til budget 2020-2023 bliver oversendt til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen

    Sagsfremstilling

    Budgetforslaget for 2020 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsårene 2020-2022 i det vedtagne budget 2019. Dette udgangspunkt er fremskrevet til 2020-prisniveau med KL’s skøn for pris- og lønudviklingen fra september 2019 og korrigeret for konsekvenserne af tidligere politiske beslutninger, ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogrammet, et opdateret skøn for befolkningsudviklingen og øvrige nye skøn.

     

    Hovedelementerne i budgetforslaget er følgende:

     

    Indtægter

    For den kommunale indkomstskat har kommunen mulighed for at vælge mellem et statsgaranteret og selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Ved valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag ligger kommunens samlede indtægter fra indkomstskatter, udligning og bloktilskud fast for det pågældende år. Ved valg af selvbudgettering afhænger kommunens indtægter fra indkomstskatter, udligning og bloktilskud af de faktiske skattepligtige indtægter og det faktiske indbyggertal i det pågældende budgetår. Der skal derfor ske en efterregulering af kommunens indtægter tre år efter det år, hvor der er valgt selvbudgettering.

     

    Det er ikke muligt at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for indtægterne fra ejendomsskatter i form af grundskyld og dækningsafgift. Kommunen modtager her altid de faktiske ejendomsskatter.

     

    I budgetforslaget for 2020-2023 er indtægterne i 2020 fra indkomstskat, udligning og bloktilskud baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag omfatter kun budgetåret og derfor er indtægterne i overslagsårene 2021- 2023 baseret på selvbudgettering.

     

    Indtægterne er beregnet i KL’s skatte- og tilskudsmodel på baggrund af den seneste befolkningsprognose for Vallensbæk Kommune fra april 2019, slutlignede skattebetalinger fra 2018 og de forudsætninger, KL har lagt ind i modellen. Indtægterne fra indkomstskatter, udligning og bloktilskud i 2021-2023 er dermed de forventede indtægter.

     

    Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen af budgettet beslutte, om der skal vælges et statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag for 2020. Center for Økonomi og Indkøb vil løbende i perioden frem mod 2. behandlingen foretage beregninger af forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering. Den endelige beregning udsendes til 2. behandlingen af budgettet.

     

    Skattesatser

    Budgetforslaget for 2020-2023 er baseret på uændrede skattesatser. Skattesatserne er:

    • Udskrivningsprocent på 25,1 pct.
    • Grundskyldspromille på 24,38 promille.
    • Dækningsafgift af erhvervsejendommes forskelsværdi på 9,3 promille.
    • Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi på 5,0 promille.
    • Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi på 12,19 promille.
    • Kirkeskat på 0,68 pct.

    Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden

    Vallensbæk Kommune betaler årligt et udviklingsbidrag til medfinansiering af de regionale udviklingsopgaver. I 2019 udgør dette bidrag 109 kr. pr. indbygger i kommunen. Udviklingsbidraget blev nedjusteret med lov om erhvervsfremme, der gav en forenkling af erhvervsfremmesystemet.

     

    I 2020 fastsættes udviklingsbidraget til 112 kr. pr. indbygger. Social- og Indenrigsministeriet har i deres tilskudsudmelding anført et indbyggertal til beregning af udviklingsbidrag på 16.855 personer for Vallensbæk Kommune. Dette giver et udviklingsbidrag på 1,9 mio. kr. for Vallensbæk Kommune i 2020.

     

    Udviklingsbidraget behandles som et separat punkt på dette møde.

     

    Driftsudgifter

    Driftsudgifterne er fastsat med udgangspunkt i overslagsårene 2020-2022 i det vedtagne budget 2019. Budgetterne er herefter korrigeret for ændringer som følge af tidligere politiske beslutninger, ny lovgivning, forventet befolkningsudvikling og øvrige opdaterede skøn siden vedtagelsen af budget 2019.

     

    For så vidt angår ny lovgivning er Regeringens lov- og cirkulæreprogram blevet offentliggjort på et så fremskredent tidspunkt, at det ikke har været muligt at indarbejde det endeligt i budgetforslaget. Lov- og cirkulæreprogrammet er i stedet indarbejdet som puljer fordelt på de politiske udvalg med henblik på en endelig allokering ved budgetopfølgningen pr. 31. januar 2020.

     

    En sammenfatning af ovenstående korrektioner fremgår af de vedlagte basiskorrektioner.

     

    Budgetforslaget indeholder nettodriftsudgifter på 979,8 mio. kr. i 2020, hvoraf serviceudgifterne udgør 779,8 mio. kr.

     

    På landsplan er kommunernes serviceramme fastsat til 262,5 mia. kr. i 2020. Den teknisk beregnede (foreløbige) serviceramme for Vallensbæk Kommune er på 778,3 mio. kr. Budgetforslaget ligger dermed aktuelt 1,4 mio. kr. over servicerammen.

     

    Hvis den teknisk beregnede serviceramme bliver justeret med den forventede vækst i indbyggertallet i kommunen, får man en serviceramme på 782,3 mio. kr. De indarbejdede serviceudgifter vil dermed ligge 2,5 mio. kr. under den justerede serviceramme.

     

    Anlægsudgifter

    Der er indarbejdet bruttoanlægsudgifter på 44,1 mio. kr. i 2020.

     

    Den kommunale anlægsramme i 2020 er på 19,1 mia. kr. for hele landet. Der beregnes ikke en teknisk anlægsramme for hver kommune, men Vallensbæks forholdsmæssige andel er ca. 52,7 mio. kr. ved anvendelse af den såkaldte DUT-nøgle. DUT-nøglen giver Vallensbæk Kommune en andel på 0,276 pct.

     

    Betinget bloktilskud

    Hvis kommunernes budgetter for 2020 under ét overholder den aftalte serviceramme, kommer det betingede bloktilskud på op til 3,0 mia. kr. til udbetaling. Vallensbæk Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 8,6 mio. kr. Denne andel er ikke indregnet i kommunens indtægter i 2020 i budgetforslaget.

     

    Yderligere 1,0 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter overholder den aftalte ramme for 2020. Vallensbæk Kommunes andel udgør knap 2,9 mio. kr. Andelen er indregnet i indtægterne i 2020 i budgetforslaget.

     

    Hvis serviceudgifterne i regnskabet for 2020 bliver overskredet, bliver der foretaget modregning af bloktilskuddet. Tilsvarende vil en nettoskatteforhøjelse blive modregnet med et beløb svarende til overskridelsen af det nuværende skatteniveau.

     

    Kommunerne har d. 24. september 2019 orienteret KL om deres forventede service- og anlægsudgifter. Aktuelt forventer KL, at kommunernes budgetter ligger ca. 1,1 mia. kr. under den aftalte serviceramme, men overskrider anlægsrammen med ca. 1,4 mia. kr. Der tegner sig desuden et problem med skattefastsættelsen, da flere kommuner ønsker at hæve skatten, mens det kun er få kommuner, der tilkendegiver at ville sænke skatten.

     

    Renovationsområdet (drift)

    Der er udarbejdet et driftsbudget for renovationsområdet, der indebærer, at kommunens nuværende tilgodehavende på området gradvist bliver bragt ned. Taksterne er fastsat, så der i 2020 opnås et overskud på godt 0,1 mio. kr. og fra 2021 på 0,3 mio. kr. årligt.

     

    Vallensbæk Kommune havde primo 2019 et tilgodehavende på ca. 0,8 mio. kr. Ultimo året forventes dette tilgodehavende at være vokset til ca. 1,4 mio. kr. Fra 2020 forventes tilgodehavendet nedbragt med ovenstående beløb.

     

    Taksterne fremgår af takstbladet.

     

    Øvrige forhold

    Værdighedsmilliarden på ældreområdet er omlagt fra puljemidler til bloktilskud. Vallensbæk Kommunes andel på 2,71 mio. kr. er dermed indregnet i budgetforslaget som en del af bloktilskuddet, men er ikke medtaget på udgiftssiden i dette budgetforslag.

     

    Regeringen har besluttet at fastfryse den kommunale medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen i 2020 på 2019-niveau fremskrevet til 2020-priser.

     

    Konsekvenserne af den nye ferielov er indregnet som løbende betalinger fra 2021.

     

    Resultatopgørelse 2020-2023

    Indtægter, drift, anlæg og renovation i budgetforslaget er samlet i overordnet form i nedenstående resultatopgørelse.

     

    i 1.000 kr.

    Vedtaget budget 2019

    Budgetforslag 2020-2023

    2020

    2021

    2022

    2023

    De skattefinansierede områder

    Indtægter

    1.010.718

    1.087.306

    1.112.147

    1.161.077

    1.213.728

    Driftsudgifter ekskl. renovation

    -941.423

    -979.922

    -992.032

    -1.006.339

    -1.019.010

    Pris- og lønstigning

     

     

    -23.293

    -47.868

    -73.681

    Renter, m.v.

    -8.426

    -7.509

    -6.779

    -6.162

    -5.541

    Ordinært driftsresultat

    60.869

    99.875

    90.043

    100.707

    115.496

    Anlægsudgifter

    -45.370

    -39.554

    -78.305

    -65.500

    0

    Resultat af det skattefinansierede område

    15.499

    60.321

    11.738

    35.207

    115.496

    De brugerfinansierede områder

    Renovationsområdet (netto)

    0

    112

    312

    312

    312

    Samlet resultat

    15.499

    60.433

    12.051

    35.519

    115.808

    Anm.: Det vedtagne budget 2019 er angivet i 2019-priser, mens budget 2020 og overslagsår er angivet i 2020-priser.

     

    Lån og likviditet

    Der er i budgetforslaget budgetteret med afdrag på eksisterende lån samt yderligere låneoptag på 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2020-2023. Låneoptaget på 1,0 mio. kr. vedrører pensionisters indefrysning af ejendomsskat.

     

    Social- og Indenrigsministeriet giver efter ansøgning adgang til at optage lån efter en række puljer. Vallensbæk Kommune har søgt om låneadgang efter følgende tre puljer: Den ordinære lånepulje, en pulje målrettet kommuner med behov for strukturelle investeringer på de borgernære områder og en pulje med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

     

    Kommunen har desuden søgt om tilskud efter udligningslovens §§ 16 og 19 til vanskeligt stillede kommuner i hhv. hele landet og i hovedstadsområdet.

     

    Social- og Indenrigsministeriet forventer at kunne give svar på ansøgningerne senest d. 7. oktober 2019.

     

    Kassevirkningen af resultatet af drift anlæg og renovation, herunder tillægsbevillinger i indeværende år, låneafdrag og -optagelse samt ændring af tilgodehavender er vist i det nedenstående skema:

     

    i 1.000 kr.

    2019

    2020

    2021

    2022

    2023

    Årets resultat

    15.499

    60.433

    12.051

    35.519

    115.808

    Tillægsbevillinger

    -35.362

     

     

     

     

    Låneoptagelse

    1.000

    1.000

    1.000

    1.000

    1.000

    Afdrag på lån

    -29.237

    -30.110

    -30.345

    -30.586

    -30.830

    Ændring af tilgodehavender

    -4.387

    -11.330

    -4.299

    -4.304

    -4.304

    Kassevirkning*

    -52.487

    19.993

    -21.593

    1.629

    81.674

    Kassebeholdning ultimo året

    50.594

    70.587

    48.994

    50.623

    132.297

    Note: *) Negativt fortegn indikerer kassetræk og positivt fortegn indikerer kassetilførsel.

    Anm.: Tillægsbevillingerne i 2019 består overvejende af overført mindreforbrug fra 2018. Den forholdsmæssigt større ændring af tilgodehavender i 2020 skyldes indskud i Landsbyggefonden vedr. Højstruphave, jf. budgetforliget for 2019-2022.

     

    Mulighedskatalog

    Mulighedskataloget samler forslag fra bl.a. bestyrelser, råd, ledere og MED-udvalg, der ikke er indarbejdet i budgetforslaget. For 2020 indeholder Mulighedskataloget driftsbesparelser på 570.000 kr., driftsudvidelser på 1.439.000 kr. og anlægsforslag på 13.365.000 kr. i 2020.

     

    Forslagene i Mulighedskataloget fordeler sig således på udvalg og type:

     

    i 1.000 kr.

    2020

    2021

    2022

    2023

    Børne- og Kulturudvalget

    Driftsbesparelser

    -70

    -70

    -70

    -70

    Driftsudvidelser

    584

    495

    610

    752

    Anlæg

    13.115

    150

    0

    0

    Social- og Sundhedsudvalget

    Driftsbesparelser

    -500

    -500

    -500

    -500

    Driftsudvidelser

    855

    520

    520

    520

    Anlæg

    0

    0

    0

    0

    Teknik- og Miljøudvalget

    Driftsbesparelser

    0

    0

    0

    0

    Driftsudvidelser

    0

    0

    0

    0

    Anlæg

    250

    0

    0

    0

    Økonomiudvalget

    Driftsbesparelser

    0

    0

    0

    0

    Driftsudvidelser

    0

    0

    0

    0

    Anlæg

    0

    0

    0

    0

    I alt

    Driftsbesparelser

    -570

    -570

    -570

    -570

    Driftsudvidelser

    1.439

    1.015

    1.130

    1.272

    Anlæg

    13.365

    150

    0

    0

    Anm.: Positivt fortegn angiver en merudgift/mindreindtægt og negativt fortegn angiver en mindreudgift/merindtægt.

     

    Mulighedskataloget er vedlagt.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Budgettet udgør kommunens overordnede økonomiske planlægningsgrundlag for 2020-2023.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Budforslaget bliver løbende formidlet til relevante interessenter. Formænd for brugerbestyrelser, råd og nævn samt ledere og MED-repræsentanter er inviteret til orienteringsmøde d. 21. oktober 2019 med henblik på en orientering om resultatet af 1. behandlingen af budgettet.

    Retsgrundlag

    Økonomiudvalget skal efter styrelseslovens §§ 37 og 38 udarbejde et forslag til budget for det kommende år og tre overslagsår, der forelægges Kommunalbestyrelsen. Budgetforslaget skal gøres til genstand for to behandlinger.

    Beslutning Økonomiudvalget den 08-10-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Godkendt.

  • Punkt 8 ØU - Høring om udviklingsbidrag til Region Hovedstaden i 2020

    Beslutningstema

    Godkendelse af udviklingsbidraget for 2020 til Region Hovedstaden.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Økonomi og Indkøb indstiller, 

    • at udviklingsbidraget til Region Hovedstaden på 112 kr. pr. indbygger i 2020 bliver godkendt

    Sagsfremstilling

    Region Hovedstaden har sendt budgetforslag 2020-2023 til høring vedrørende udviklingsbidrag fra kommunerne til Region Hovedstaden.

     

    Kommunalbestyrelserne i regionen skal skriftligt meddele Regionsrådet deres stillingtagen til Regionsrådets forslag til udviklingsbidrag.

     

    Region Hovedstaden anmoder derfor om Kommunalbestyrelsens stillingtagen til forslaget om størrelsen af udviklingsbidraget i 2020.

     

    Udviklingsbidraget udgør en del af finansieringen af regionernes udviklingsopgaver, der består af følgende hovedområder:

    • Kollektiv trafik
    • Miljø
    • Øvrig regional udvikling

    Region Hovedstaden har foreslået, at udviklingsbidraget bliver fastsat til 112 kr. pr. indbygger i 2020. Denne størrelse af udviklingsbidraget ligger også til grund for økonomiaftalen for 2020 mellem regeringen og KL. Dette indebærer, at kommunerne igennem det statslige bloktilskud modtager finansiering til at betale et udviklingsbidrag af denne størrelse pr. indbygger.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Økonomiudvalgets budgetoplæg 2020-2023, som bliver behandlet på samme møde, er udarbejdet med en forudsætning om et udviklingsbidrag på 112 kr. pr. indbygger i 2020 som forudsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Ingen bemærkninger.

    Kommunikation

    Region Hovedstaden bliver orienteret skriftligt om Kommunalbestyrelsens beslutning.

    Retsgrundlag

    Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 2.

    Beslutning Økonomiudvalget den 08-10-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Godkendt.

  • Punkt 9 TMU - Vallensbæk Byhave - endelig vedtagelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og forslag til Lokalplan nr. 102

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i otte uger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver vedtaget endeligt med de foreslåede ændringer
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 29. maj 2019. Planforslagene blev offentliggjort den 4. juni 2019 og var i høring frem til den 1. august 2019. 

     

    Der er afholdt informationsmøde om planforslagene onsdag den 19. juni 2019. Der var cirka 65 fremmødte borgere. Informationsmødet blev afholdt i starten af høringsperioden for at give borgerne mulighed for i god tid at forberede høringssvar.

    Høring

    Center for Teknik har modtaget 20 høringssvar heraf et høringssvar fra en myndighed og 19 høringssvar fra borgere. Høringssvarene omhandler følgende emner:

     

    Emner           

    Antal høringssvar pr. emne

    Myndighedsforhold

    1

    Trafikale forhold

    12

    Parkering herunder cykelparkering

    10

    Kapacitet i skoler og institutioner

    1

    Bebyggelsens omfang  / Tæthed / højde

    12

    Bebyggelsens beboersammensætning / Ghettodannelse

    3

    Indbliks- og skyggegener

    10

    Ødelagt udsigt

    3

    Regnvand

    1

    Støj

    10

    Vindforhold ændres

    3

    Værdiforringelse af naboejendomme

    3

    Miljøforhold under anlægsfasen

    6

    Forurening

    1

    Lysforurening fra bygninger

    2

    Negativ påvirkning af ejendomsværdi

    2

    Sundhed

    2

     

    Behandling af høringssvar

     

    De nærmeste naboer til lokalplanområdet er bekymrede for de indbliks- og skyggegener, byggeriet vil medføre. Desuden er bebyggelsens omfang, højde og tæthed en rød tråd i høringssvarene.

     

    Naboer mod øst har i høringssvar angivet bekymring for dels skyggegener dels lys fra vinduer om aftenen fra plejeboligafsnittet.

     

    Flere høringssvar beskriver fremtidige mulige problemer med støj, trafik- og parkeringsafvikling. Der er også sendt høringssvar, hvor bekymringen går på, at støjen fra Køge Bugt Motorvejen vil blive reflekteret af de høje bygninger, så støjgenen i boligerne øst for Køge Bugt Motorvejen vil øges. Developer har undersøgt dette fænomen og akustikerne fra COWI meddeler, at refleksioner er indregnet i støjberegningsmodellen. Selvom støjgrænserne er overholdt, vil støjen blive oplevet anderledes, fordi den direkte lyd vil blive blandet med refleksioner af lyden.

     

    Høringssvarene har givet anledning til justeringer og ændringer i planforslagene, som er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner og principper. Ændringerne imødekommer høringssvarene på flere punkter og vurderes at være af et omfang, som ikke kræver fornyet høring af planforslagene. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse. Grundet omfanget af høringssvar og forslag til besvarelser er disse ikke beskrevet i sagsfremstillingen, men kun i høringsskemaet, der er vedlagt som bilag 1.

       

    Forslag til ændringer i Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave

     

    Høringssvarene har betydet, at der er forslag til ændringer, som vil blive indarbejdet i den endelige lokalplan:

     

    • Høringssvar har givet anledning til, at byggefeltet med plejeboligerne mod Egeskovvej 21-61 bliver rykket ca. 10 meter mod vest for at afbøde skyggegener, så den eksisterende beplantning af træer kan bevares og skærme mod Egeskovvej 21-61. Developer og forvaltning er i samarbejde kommet frem til denne løsning.

     

    Desuden vil bevaring af træerne dæmpe eventuelle lysgener for borgerne på Egeskovvej 21-61.

     

    Skyggediagrammerne og visualiseringerne ved den nye placering er vedlagt som bilag. Skygge/soldiagrammerne er suppleret med diagrammer over ydertidspunkter som februar og oktober. Der skiftes ud i flere illustrationer for overskuelighed og klarhedens skyld, og de vil fremgå af den endelige lokalplan.

     

    • Center for Teknik har igangsat en trafikanalyse af de fremtidige forhold vedrørende trafik, støj og parkering i hele området langs Vejlegårdsvej. Analysen skal belyse, hvor der kan opstå trafikale problemer og hvilke løsninger, der vil kunne afhjælpe eventuelle kapacitetsproblemer.

     

    Ifølge Danmarks Statistik har en familie i Vallensbæk i gennemsnit 0,86 biler til deres rådighed. Det vil sige, at der inklusiv firmabiler og varevogne i gennemsnit er under en bil pr. familie/bolig. Hvis man går ti år tilbage, har tallet ligget meget stabilt omkring 0,86-0,89 biler pr. familie. I perioden har udbuddet af boliger i Vallensbæk ændret sig mod væsentligt flere etageboliger. Det har tilsyneladende ikke påvirket antallet af biler pr. familie i kommunen, og derfor er der god grund til at forvente, at parkeringsnormen på 1 parkeringsplads pr. etagebolig vil være tilstrækkelig. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er områder, hvor man kan opleve, at det kan være svært at finde en parkeringsplads, da behov for parkering kan variere mellem områder og tidspunkter på dagen.

     

    Forslag til ændringerne i Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave er nærmere angivet i bilag 2.

     

    Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave

     

    Økonomiudvalget besluttede den 10. oktober 2018, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for Egeskovvej 1-11. Lokalplanen skal erstatte Lokalplan nr. 90, Rosenfeldtvej - ulige numre.

     

    En ny lokalplan for Egeskovvej 1-11 giver mulighed for at virkeliggøre det konkrete projekt i Helhedsplanen Vallensbæk Byhave udarbejdet af Arkitema Architects. Projektet består af op til 518 etageboliger fra tre til fjorten etager med bilfrie grønne byrum. Byggeriet følger Vejdirektoratets anbefaling om at bygge langs med motorvejen for at skærme for støjen fra Køge Bugt Motorvejen. Første udgave af Helhedsplanen blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2018. Anden udgave af Helhedsplanen blev præsenteret februar 2019 blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2019.

     

    Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre etageboliger fra tre til fjorten etager mellem Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen. Bygningerne er højest langs Køge Bugt Motorvejen og bliver lavere mod syd og øst.

     

    Der bliver etableret minimum 1 parkeringsplads pr. bolig og 25 parkeringspladser til de 48 plejeboliger.

     

    Nyt kommuneplantillæg

     

    Lokalplanforslaget bliver ledsaget af kommuneplantillæg nr. 6 til kommuneplan 2016.

    Kommuneplantillægget består af del af rammeområde 3-BE2, som kommer til at hedde 3-B112.

     

    I det eksisterende rammeområde er det muligt at bygge i 5 etager med en bebyggelsesprocent op til 120 pr. grund. Med de nye rammer vil der være mulighed for at bygge i op til fjorten etager. Bebyggelsesprocenten hæves til 187 for rammeområde 3-B112.

      

    Miljøvurdering

     

    Kommunen skal gennemføre en vurdering af, om lokalplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har med et indledende screeningsnotat vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, ikke er væsentlige for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    I screeningsnotatet blev det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder bestemmelser, der er med til at sikre flere mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen skal blandt andet sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside 2-3 uger efter de er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Forvaltningen svarer dem, der har afgivet høringssvar, som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-09-2019

    Gruppe A fremsatte følgende ændringsforslag:

     

    ” Socialdemokratiet foreslår, at det private pleje- og ældreboligbyggeri fjernes fra lokalplanen. Socialdemokratiet er særligt bekymret for visiteringen, hvor ejeren selv sætter kriterierne op og dermed kan fravælge de svageste og mest plejekrævende borgere.”

     

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer).  

     

    For stemte Gruppe A (2 stemmer).

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

      

     

    Gruppe A fremsatte følgende ændringsforslag:

     

    ”Socialdemokratiet foreslår, at der kommer en sideløbende uvildig støjberegning fra et andet selskab end COWI. Skulle den uvildige støjberegning vise en anden støjbelastning end den skematiske støjberegning på side 8, skal det endelige byggeri tilpasses disse beregninger mht. støjsikring.”

     

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning.

     

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer).  

     

    For stemte Gruppe A (2 stemmer).

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke vedtaget.

      

     

    Indstillingen blev sat til afstemning.

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer).

     

    Gruppe A undlod at stemme (2 stemmer).

     

    Indstillingen var herefter anbefalet, idet Teknik- og Miljøudvalget henstiller til, at besvarelser til høringssvar bliver indledt som følger:

     

    ”Tak for høringssvaret. Baseret på Jeres – og andres – høringssvar har forvaltningen og ejendommens udvikler besluttet at ændre det oprindelige projekt som følger:

    • …”

    Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2019

    Gruppe O fremsatte følgende to ændringsforslag:

     

    Forslag 1

    ”Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og lokalplan nr. 102 skrinlægges. Høringsparterne orienteres om, at projektet er skrinlagt.”

     

    Forslag 2

    ”Dansk Folkeparti foreslår, at det private pleje- og ældreboligbyggeri fjernes fra lokalplanen, da støjniveauet i ejendommen ikke er egnet til menneskelig beboelse og da slet ikke for borgere, der er hjemme i de timer af døgnet, hvor det larmer allermest.”

     

     

    Ændringsforslagene blev sat til afstemning:

     

    Forslag 1

    For stemte Gruppe O (1 stemme)

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

    Forslag 2

    For stemte Gruppe O (1 stemme)

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

     

    Gruppe A gentog følgende to ændringsforslag:

     

    Forslag 1

    ”Socialdemokratiet foreslår, at det private pleje- og ældreboligbyggeri fjernes fra lokalplanen. Socialdemokratiet er særligt bekymret for visiteringen, hvor ejeren selv sætter kriterierne op og dermed kan fravælge de svageste og mest plejekrævende borgere.”

     

    Forslag 2

    ”Socialdemokratiet foreslår, at der kommer en sideløbende uvildig støjberegning fra et andet selskab end COWI. Skulle den uvildige støjberegning vise en anden støjbelastning end den skematiske støjberegning på side 8, skal det endelige byggeri tilpasses disse beregninger mht. støjsikring.”

     

     

    Ændringsforslagene blev sat til afstemning:

     

    Forslag 1

    For stemte Gruppe A (1 stemme)

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Gruppe O (1 stemme) undlod at stemme

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

    Forslag 2

    For stemte Gruppe A (1 stemme) og Gruppe O (1 stemme), i alt 2 stemmer

    Imod stemte Gruppe C (3 stemmer)

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.   

     

     

    Indstillingen blev sat til afstemning (med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling)

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer)

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme)

    Gruppe A (1 stemme) undlod at stemme 

     

    Indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling var herefter anbefalet

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti har, fra kommunalbestyrelsen første gang skulle tage stilling til byggeri ved Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, tilkendegivet, at vi ønsker erhverv i området – ikke boliger.

     

    Årsagen er, at området ikke er egnet til beboelse, da det ligger så tæt på Køge Bugt Motorvejen, at støjbilledet er meget voldsomt. Endskønt projektet er nedskaleret fra hhv. 16 og 18 etager til 14 etager, er det stadig forkert at bygge i området.

     

    Det er vanskeligt på den ene side at agitere for, at vejstøj i boligområder er et sundhedsmæssigt problem, samtidig med at man på den anden side opfører nye store boligbyggerier i enormt støjplagede områder.

     

    Dansk Folkeparti finder det decideret upassende, at dele af boligbyggeriet tænkes opført som en støjmur for resten af området. Hvem har lyst til at bo i en støjmur?

     

    Byggeriet vil fundamentalt ændre Vallensbæk Kommunes karakter og yderligere belaste vores daginstitutioner og skoler, der ikke for nuværende og ej heller med planlagte meropførelser vil kunne rumme de børn, der forventes at følge med ejendommens beboere.

     

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at vi med byggeriets placering har vanskeligt ved at se, hvordan byggeriet skal kunne være særligt attraktivt for en købestærk målgruppe og frygter egentlig ghettodannelse i området.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Gruppe O gentog følgende to ændringsforslag:

     

    Forslag 1

    ”Forslag til kommuneplantillæg nr. 6 til Kommuneplan 2016 og lokalplan nr. 102 skrinlægges. Høringsparterne orienteres om, at projektet er skrinlagt.”

     

    Forslag 2

    ”Dansk Folkeparti foreslår, at det private pleje- og ældreboligbyggeri fjernes fra lokalplanen, da støjniveauet i ejendommen ikke er egnet til menneskelig beboelse og da slet ikke for borgere, der er hjemme i de timer af døgnet, hvor det larmer allermest.”

     

     

    Ændringsforslagene blev sat til afstemning:

     

    Forslag 1

    For stemte Gruppe O (2 stemmer)

    Imod stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

    Forslag 2

    For stemte Gruppe O (2 stemmer)

    Imod stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

     

    Gruppe A gentog følgende ændringsforslag:

     

    ”Socialdemokratiet foreslår, at det private pleje- og ældreboligbyggeri fjernes fra lokalplanen. Socialdemokratiet er særligt bekymret for visiteringen, hvor ejeren selv sætter kriterierne op og dermed kan fravælge de svageste og mest plejekrævende borgere.”

     

     

    Ændringsforslaget blev sat til afstemning:

     

    For stemte Gruppe A (5 stemmer)

    Imod stemte Gruppe C (8 stemmer)

    Gruppe O (2 stemmer) undlod at stemme

     

    Ændringsforslaget var herefter ikke godkendt.

     

     

    Indstillingen blev sat til afstemning med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling og med følgende tilføjelse:

     

    ”Det præciseres, at byggeriet i overensstemmelse med lokalplanen skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj, herunder grænsen på 58 dB for den del af boligerne der vender mod Egeskovvej, hvilket skal dokumenteres, inden en endelig byggetilladelse gives.”

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer.

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer)

     

    Indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling og med den nævnte tilføjelse var herefter godkendt. 

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti har, fra kommunalbestyrelsen første gang skulle tage stilling til byggeri ved Egeskovvej og Køge Bugt Motorvejen, tilkendegivet, at vi ønsker erhverv i området – ikke boliger.

     

    Årsagen er, at området ikke er egnet til beboelse, da det ligger så tæt på Køge Bugt Motorvejen, at støjbilledet er meget voldsomt. Endskønt projektet er nedskaleret fra hhv. 16 og 18 etager til 14 etager, er det stadig forkert at bygge i området.

     

    Det er vanskeligt på den ene side at agitere for, at vejstøj i boligområder er et sundhedsmæssigt problem, samtidig med at man på den anden side opfører nye store boligbyggerier i enormt støjplagede områder.

     

    Dansk Folkeparti finder det decideret upassende, at dele af boligbyggeriet tænkes opført som en støjmur for resten af området. Hvem har lyst til at bo i en støjmur?

     

    Byggeriet vil fundamentalt ændre Vallensbæk Kommunes karakter og yderligere belaste vores daginstitutioner og skoler, der ikke for nuværende og ej heller med planlagte meropførelser vil kunne rumme de børn, der forventes at følge med ejendommens beboere.

     

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at vi med byggeriets placering har vanskeligt ved at se, hvordan byggeriet skal kunne være særligt attraktivt for en købestærk målgruppe og frygter egentlig ghettodannelse i området.”

  • Punkt 10 TMU - Vallensbæk Gårdhaver - endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og forslag til lokalplan nr. 104

    Beslutningstema

    Forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver forelagt til endelig vedtagelse efter at have været i offentlig høring i otte uger.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

     

    Center for Teknik indstiller,

    • at Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver endeligt vedtaget med de foreslåede ændringer
    • at høringssvar bliver besvaret som beskrevet under Center for Tekniks anbefaling til svar på høringssvar i bilag 1

    Sagsfremstilling

    Forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og Forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver blev godkendt til offentlig høring på kommunalbestyrelsesmødet den 26. juni 2019. Planforslagene blev offentliggjort den 2. juli 2019 og var i høring frem til den 27. august 2019. 

     

    Lokalplanområdet Vallensbæk Gårdhaver er afgrænset af Vejlegårdsvej, Vejlesvinget, det grønne område med regnvandsbassinet ved Vejlegårdsparken og S-banen.

     

    Der er afholdt informationsmøde om planforslagene den 15. august 2019. Der var cirka 58 fremmødte borgere.

     

    Høring

    Center for Teknik har modtaget 11 høringssvar, herunder 1 underskriftindsamling. Ud over høringssvarene er developeren kommet med ændringsforslag og forvaltningen har også egene bemærkninger.

     

    Høringssvarene omhandler følgende emner:

     

    Emner           

    Antal høringssvar pr. emne

    Myndighedsforhold

    2

    Trafikale forhold

    2

    Parkering herunder cykelparkering

    2

    Kapacitet i skoler og institutioner

    2

    Bebyggelsens omfang /tæthed/højde

    7

    Planforhold

    3

    Indbliks- og skyggegener

    3

    Ødelagt udsigt

    2

    Støj

    3

    Værdiforringelse af naboejendomme

    2

    Miljøforhold under anlægsfasen

    1

    Forurening

    2

    Beplantning

    1

    Boligsammensætning

    1

     

    Behandling af høringssvar

    Der er en positiv tilkendegivelse af byggeriet og dens udseende, men de nærmeste naboer til lokalplanområdet er bekymrede for de indbliks- og udsigtsgener, byggeriet vil medføre. Desuden er bebyggelsens omfang, højde og tæthed en rød tråd i høringssvarene.

    Center for Teknik og developeren anerkender, at de nærmeste naboer syd for banen vil opleve, at der vil være indkig fra boligbyggeriet. 

     

    Flere høringssvar beskriver fremtidige mulige problemer med trafik- og parkeringsafvikling. Center for Teknik har igangsat en trafikanalyse af de fremtidige forhold i hele området langs Vejlegårdsvej. Analysen skal belyse, hvor der kan opstå trafikale problemer, og hvilke løsninger der vil kunne afhjælpe eventuelle problemer.

     

    Der er også sendt høringssvar, hvor bekymringen går på, at støjen fra banen vil blive reflekteret af de høje bygninger, så støjgenen i boligerne syd for banen vil øges. Developer har haft en akustiker fra Niras til at foretage beregninger på støjen i skellet til en ejendom på Svenstrupvej samt på et punkt på den nordlige facade af boligens 1. sal. Beregningerne viser, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra jernbaner bliver overholdt, også selvom der sker en marginal stigning i støjniveauet. Selvom støjgrænserne er overholdt, vil støjen blive oplevet anderledes, fordi den direkte lyd vil blandes med refleksioner af lyden.

     

    Høringssvarene har givet anledning til forlag til ændringer i lokalplanforslaget og en redaktionel rettelse i kommuneplantillægget. Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i planforslagene og foreslåede rettelser og tilføjelser er i overensstemmelse med planforslagenes intentioner og principper, og planforslagene behøver derfor ikke at blive sendt ud i en fornyet høringsperiode. Bemærkningerne er samlet i bilag 1 med forslag til besvarelse. Grundet omfanget af høringssvar og forslag til besvarelser er disse ikke beskrevet i sagsfremstillingen, men i høringsskemaet, der er vedlagt som bilag 1.

     

    Forslag til ændringer i lokalplanforslaget

    • For at afhjælpe indbliksgener mod villaerne syd for banen foreslås det, at der bliver flyttet rund på bygningernes volumen inde på byggefelterne, så der langs banen bygges i op til fire etager i stedet for de seks etager, der er beskrevet i lokalplansforslaget. Der bliver ikke ændret på at byggeriet maksimalt må være 6 etager og at den samlede byggeret er på 26.000 m2.
      Developeren har optimeret efter de indkomne kommentarer og flyttet rundt på etageantallet inden for de allerede udlagte byggefelter. Bebyggelsen bliver øget på byggefelt A for derved at reducere bebyggelsesmængden på de øvrige byggefelter. Højden bliver reduceret mod øst, imens den øges mod vest for at minimere indbliksgenerne til boligerne syd for banen. Bebyggelses nye udformning tilpasser sig nabobyggerierne i området med høj bebyggelse mod Amalieparken og lavere mod villabebyggelsen mod syd. Får a opnå de samme kvadratmeter bliver parkering i byggefelt A flyttet til to etager i kælder.

    Nuværende bebyggelsesplan:

     

     

    Forslag til ny bebyggelsesplan:

     

    • Ændringerne i volumenerne inden for byggefelterne betyder, at der skal konsekvensrettes i lokalplanens kortbilag, illustrationer og bestemmelserne i §6.

    • Der er sket en redaktionel fejl under udarbejdelsen af kommuneplantillæg 10, hvor der mangler at blive angivet, at der må drives detailhandel inden for rammeområde 3-BE4. Derfor bliver det rettet til, så denne mulighed også eksisterer efter kommuneplantillægget er endeligt vedtaget.

    Forslag til Lokalplan nr.  104 – Vallensbæk Gårdhaver

    Den nye lokalplan repræsenterer ligesom de senest forelagte planer en ændring i forhold til reguleringsniveauet i kommunens lokalplaner for byudviklingsprojekter. De nye lokalplaner er projektlokalplaner, der med en stram regulering og skarpe bestemmelser.

    Denne lokalplan er efter høringsperioden blevet justeret for at imødekomme nogle af de indkomne høringssvar.

     

    Forslag til Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver skal erstatte en del af Lokalplan nr. 35 og 68, og give mulighed for fortætning med nyt boligområde bestående af etageboliger og rækkehuse. Den samlede bebyggelse for lokalplanområdet kan blive op til 26.000 m2. Lokalplanen giver mulighed for boliger, detailhandel og serviceerhverv. Området skal fremstå som et grønt og attraktivt boligområde, hvor friarealerne indrettes med attraktive fællesarealer med lokal afledning af regnvand (LAR).

     

    Lokalplanområdet har et samlet areal på 14.868 m² som afgrænses af Vejlegårdsvej, Vejlesvinget, det grønne område med regnvandsbassinet ved Vejlegårdsparken og S-banen.

     

    Nyt kommuneplantillæg

    Lokalplanforslaget er ledsaget af forslag til Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016. Kommuneplantillægget indeholder to nye rammeområder 3-B115 Vallensbæk Gårdhaver og 3-C6 Lokalcenter Vejlegårdsvej. De nye rammeområder erstatter en del af rammeområde 3-BE4 og en del af rammeområde 3-G13.

     

    I de eksisterende rammeområder er det muligt at bygge i 4 og 0 etager. Med de nye rammer vil der være mulighed for at bygge i op til seks etager inden for begge rammeområder og mulighed for at etablere et lokalcenter med op til 3000 m2 detailhandel inden for rammeområde 3-C6.

     

    Bebyggelsesprocenten hæves til 175 (i mødearket til Teknik- og Miljøudvalget stod fejlagtigt 170) for rammeområde 3-B115 (i mødearket til Teknik- og Miljøudvalget stod fejlagtigt rammeområde 3-BE4) og 190 for rammeområde 3-C6. 

     

    Bebyggelsesprocenterne i de eksisterende rammer er 75 for område 3-BE4 og 0 for område 3G-13. Delområde 2 indeholder rammeområde 3-B115 Vallensbæk Gårdhaver og delområde 1 rammeområde 3-C6 Lokalcenter Vejlegårdsvej.

     

    Miljøvurdering

    Kommunen skal gennemføre en vurdering af, om lokalplanen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det følger af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

     

    Center for Teknik har ved den indledende screening vurderet, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

     

    I screeningsnotatet blev det derfor anbefalet, at der ikke bliver udarbejdet en miljøvurdering.

     

    Center for Teknik har med udgangspunkt i den beslutning truffet en screeningsafgørelse, der konkluderer, at de nye ændringer, som lokalplanforslaget vil give mulighed for, er uden betydning for miljøet i forhold til gældende planlægning.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Ingen bemærkninger.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der er med til at sikre en række mål under delvision 2: Grønt byliv med central beliggenhed. Lokalplanen er med til at sikre kvalitet i byggeriet, grønne byrum og klimasikring.

    Kommunikation

    Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2016 og Lokalplan nr. 104, Vallensbæk Gårdhaver bliver offentliggjort på plandata.dk og kommunens hjemmeside to-tre uger efter de er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen.

     

    Forvaltningen svarer dem, der har afgivet høringssvar, som beskrevet i bilag 1.

    Retsgrundlag

    Planloven kap. 5 og kap. 6

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    Kommuneplan 2016.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-09-2019

    Anbefales, idet Teknik- og Miljøudvalget henstiller til, at besvarelser til høringssvar bliver indledt som følger:

     

    ”Tak for høringssvaret. Baseret på Jeres – og andres – høringssvar har forvaltningen og ejendommens udvikler besluttet at ændre det oprindelige projekt som følger:

    • …”

    Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning (med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling)

     

    For stemte Gruppe C (3 stemmer) og Gruppe A (1 stemme)

    Imod stemte Gruppe O (1 stemme)

     

    Indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling var herefter anbefalet

     

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti kan ikke støtte det samlede forslag. Dansk Folkeparti så hellere det samlede område udlagt alene til rækkehuse. I det omfang der alligevel etableres lejligheder, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at disse med fordel kunne udlægges som almennyttige boliger, ungdomsboliger eller ældreboliger i regi af et almennyttigt boligselskab for at nedbringe ventetiden for at få en lejlighed i f.eks. Højstrupparken.

     

    Dansk folkeparti har ikke noget imod, at der som led i et sådant projekt etableres mulighed for liberalt erhverv eller dagligvarebutikker. Endelig gør Dansk Folkeparti IGEN opmærksom på, at etableringen af mange nye boliger udfordrer kommunens kapacitet inden for daginstitutions- og skoleområdet. Selv med allerede vedtagne men ikke realiserede udbygninger og nyetableringer kan den forventede befolkningsforøgelse ikke rummes inden for den eksisterende og planlagte masse.

     

    Dansk Folkeparti peger i øvrigt på, at de mange etageboliger grundlæggende forandrer kommunens karakter fra en kommune præget af lav bebyggelse med mange parceller til en kommune præget af etageboliger i lighed med flere af de andre vestegnskommuner.

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at erfaringen med flere etageboliger er, at en betydelig del af de personer, der flytter ind i lejlighederne, er af anden etnisk herkomst end dansk, hvilket bidrager til at svække sammenhængskraften i kommunen og forøger udfordringerne for skoler og daginstitutioner på at sikre høj kvalitet, således har mere end halvdelen af de nyfødte børn i Vallensbæk i 2018 nu en mor, der ikke er af dansk oprindelse.”

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Indstillingen blev sat til afstemning med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling

     

    For stemte Gruppe C (8 stemmer) og Gruppe A (5 stemmer), i alt 13 stemmer

    Imod stemte Gruppe O (2 stemmer)

     

    Indstillingen med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling var herefter godkendt.

     

    Gruppe O afgav følgende mindretalsudtalelse:

     

    ”Dansk Folkeparti kan ikke støtte det samlede forslag. Dansk Folkeparti så hellere det samlede område udlagt alene til rækkehuse. I det omfang der alligevel etableres lejligheder, er det Dansk Folkepartis opfattelse, at disse med fordel kunne udlægges som almennyttige boliger, ungdomsboliger eller ældreboliger i regi af et almennyttigt boligselskab for at nedbringe ventetiden for at få en lejlighed i f.eks. Højstrupparken.

     

    Dansk Folkeparti har ikke noget imod, at der som led i et sådant projekt etableres mulighed for liberalt erhverv eller dagligvarebutikker. Endelig gør Dansk Folkeparti IGEN opmærksom på, at etableringen af mange nye boliger udfordrer kommunens kapacitet inden for daginstitutions- og skoleområdet. Selv med allerede vedtagne men ikke realiserede udbygninger og nyetableringer kan den forventede befolkningsforøgelse ikke rummes inden for den eksisterende og planlagte masse.

     

    Dansk Folkeparti peger i øvrigt på, at de mange etageboliger grundlæggende forandrer kommunens karakter fra en kommune præget af lav bebyggelse med mange parceller til en kommune præget af etageboliger i lighed med flere af de andre vestegnskommuner.

    Dansk Folkeparti understreger samtidig, at erfaringen med flere etageboliger er, at en betydelig del af de personer, der flytter ind i lejlighederne, er af anden etnisk herkomst end dansk, hvilket bidrager til at svække sammenhængskraften i kommunen og forøger udfordringerne for skoler og daginstitutioner på at sikre høj kvalitet, således har mere end halvdelen af de nyfødte børn i Vallensbæk i 2018 nu en mor, der ikke er af dansk oprindelse.”

  • Punkt 11 TMU - Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

    Beslutningstema

    Formålet med indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Vallensbæk Kommune er at sikre et overblik over, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource. Inden planen kan vedtages, skal den sendes i minimum 12 ugers offentlig høring.

    Det er Ishøj Kommune der i samarbejde med Grundvandsforum har udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vallensbæk Kommune.

    Indstilling

    Sagen bliver behandlet på Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

     

    Center for Park, Vej og Miljø, Ishøj Kommune indstiller,

    • at forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vallensbæk Kommune bliver sendt i 12 ugers offentlig høring

    Sagsfremstilling

    Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Vallensbæk Kommune er udarbejdet af Rambøll og dækker to indsatsområder, der svarer til indvindingsoplandene til Vallensbæk Strands Vandforsyning.

     

    I Vallensbæk Kommune er kortlægningen af grundvandsressourcen gennemført af staten som en del af Herlev-Glostrup kortlægningen, der fandt sted i perioden 2013 til 2014. Kortlægningen omfattede en analyse af geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske data. Indsatsområderne er efterfølgende udpeget og offentliggjort i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i 2018. Indsatsområder er områder, hvor der er konstateret et særligt behov for beskyttelse af vandressourcerne til sikring af drikkevandsinteresserne på baggrund af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening. 

     

    Indsatserne er inddelt i ti temaer, der er prioriteret i forhold til truslerne.

     

    De ti temaer er:

    1. Ukrudtsbekæmpelse
    2. Glatførebekæmpelse
    3. Brønde og boringer
    4. Eksisterende forureninger fra punktkilder
    5. Nedsivning af regnvand
    6. Spildevand og kloakker
    7. Håndtering og oplag af kemikalier og brændstof
    8. Potentielle forureninger
    9. Anlægsarbejder
    10. Geoenergi

    Indsatserne er blandt andet identificeret på en workshop med Grundvandsforum. Det bliver bl.a. Vallensbæk Strands Vandforsyning, Region Hovedstaden, virksomheder, kommunen og den enkle borger, der bliver ansvarlige for gennemførslen af indsatserne.

     

    Rent drikkevand er en væsentlig forudsætning for alles sundhed og trivsel.

    Indsatsplanen sætter rammen for arbejdet med at sikre dette.

    Økonomi- og personalemæssige konsekvenser

    Vallensbæk Strands Vandforsyning kan opkræve en ekstra vandtakst fra forbrugerne for at dække de eventuelle omkostninger, som indsatserne vil kræve.

    Sammenhæng til udviklingsstrategien

    Indsatsplanen understøtter delvision 2 om et grønt byliv med central beliggenhed.

    Kommunikation

    Forslaget bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside.

    Retsgrundlag

    Vandforsyningsloven.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 24-09-2019

    Anbefales.

    Beslutning Økonomiudvalget den 02-10-2019

    Anbefales.

    Beslutning Kommunalbestyrelsen den 09-10-2019

    Godkendt.

  • Punkt 12 Beretning fra borgmesteren og udvalgsformændene

    Beretning

    Ingen bemærkninger.

  • Punkt 13 Forespørgsler fra medlemmerne

    Forespørgsler

    Ingen bemærkninger.

  • Punkt 14 Spørgetid