You are here

Lydbog

Her kan du finde inspiration til hvad du kan lytte til. Alle bøgerne fra listerne kan du finde på eReolen.dk.

For at bruge eReolen skal du være oprettet som låner på biblioteket.

På hjemmesiden eReolen.dk kan du lytte de lånte titler online. Via app’en kan du downloade de lånte titler – og dermed tilgå dem uden adgang til internettet.

Hent  hent app’en eReolen i App Store eller Google Play. App’en fås til iPad/iPhone og Android smartphones og tablets.

Krimi:

Blædel, Sara: Dødesporet

Krimi. Louise Rick, chef for eftersøgningsafdelingen ved Københavns Politi, leder efter en forsvundet 15-årig i skovene omkring hendes hjemegn. Han er flygtet fra den kreds af asatroende mænd, som hans egen far tilhører, men hvorfor? Louise konfronteres med modbydelig ondskab, som også har med hendes egen fortid at gøre

Dahl, Arne: Hviskeleg

Krimi. Paul Hjelm er chef for Opcop, en ny operativ enhed under Europol. Gruppens første sag begynder i Sverige og viser sig at være vidtforgrenet uden respekt for landegrænser eller menneskeliv

Kjædegaard, Lars: Døden i Harkaberg

Krimi. Thor Belling får ferien i Sverige spoleret, da han involveres i en dramatisk sag med danske forbindelser. Hans makker Anita Hvid hjælper med fra Danmark

Krefeld, Michael Katz: Afsporet

Krimi. Politibetjenten Thomas Ravnsholdt er på sygeorlov på ubestemt tid og godt på vej i hundene, efter hans kæreste blev fundet dræbt ved et indbrud i deres fælles hjem. Men en bartender får overtalt Thomas til at lede efter en forsvunden prostitueret, der muligvis har været offer for menneskehandel. Det viser sig dog at være en ganske farlig sag

Manniche, Vibeke: Hjerteløs

Børnelægen Anna Storm er taget på en rejse til Indien. Da en af turens andre deltagere findes død på sit værelse, fatter Anna mistanke til at der er noget galt. Det varer ikke længe før Anna har opdaget et netværk der praktiserer ulovlig handel med organer
 

Den gode roman:

Gavalda, Anna: Jeg ville ønske, der var én der ventede på mig et eller andet sted

Noveller fra dagens Frankrig om mænd og kvinder med deres forskellige oplevelser af hverdagen, hvor de  - både i Paris og i provinsen - tager skæbnen i egen hånd

Guillou, Jan: Brobyggerne

Brødrene Lauritz, Sverre og Oscar fra Bergen er store tekniske begavelser, der i 1901 som nyuddannede ingeniører og verdensmænd er fulde af tro på fremtiden og på teknikkens landvindinger. Men kærligheden spiller dem et puds, og første verdenskrig vender op og ned på alting

Høeg, Peter: Elefantpassernes børn

Peter er 14 år og yngste barn af det højst entreprenante og usædvanlige præstepar på den fiktive ø Finø. Nu er præsteparret forsvundet, og Peter og hans to ældre søskende har på fornemmelsen, at forældrene igen har planer, som ikke tåler dagens lys. Børnene flygter fra myndighederne, og i et hæsblæsende kapløb med alle mulige mærkelige mennesker med vidt forskellige motiver lykkes det dem at klare selv de mest uovervindelige udfordringer

Karnezis, Panos: Klosteret

9 nonner lever et stille liv i et afsides kloster i Spanien i 1930'erne, indtil et nyfødt drengebarn bliver afleveret ved porten og splitter nonnerne

Ragde, Anne B.: Berlinerpoplerne

Da de tre brødre, Tor, som har passet familiebruget, bedemanden Margido, og lillebroderen, bøssen Erlend mødes ved moderens dødsleje, kommer der en del sandheder frem, som har været skjult, og som sætter tingene i nyt perspektiv

Sjöberg, Fredrik: Fluefælden

Den svenske biolog Fredrik Sjöberg (f. 1958) skriver om livet på en lille svenske skærgårdsø, om samlerens psykologi, naturen, rejser, livets mening og hans syn på verden

Webb, Katherine: Arven

To søstre arver et gammelt hus efter deres mormor, og langsomt afdækkes flere hemmeligheder i slægten, efterhånden som husets gemmer kommer frem i lyset
 

Mest for kvinder

Holm, Gretelise: Kærligheden, kampen og kloden : en erindringsdebatbog

Forfatteren, journalisten og samfundsdebattøren Gretelise Holms (f. 1946) beretning om sit private liv og om de mærkesager, der har præget hende gennem det sidste halve århundrede, hvor hun såvel emnemæssigt som geografisk er kommet vidt omkring

Laneth, Pia Fris: Lillys Danmarkshistorie : kvindeliv i fire generationer

Fire generationer af kvinder set gennem forfatterens families livsforløb. Man får den personlige, kvindepolitiske og samfundsmæssige udvikling fra 1880erne og frem til idag

Weiner, Jennifer: Det næstbedste

23-årige forældreløse Ruth Saunders vil gerne slå igennem som tv-manuskriptforfatter i Hollywood. Efter at have fået et manus antaget, er det ikke let at holde fast på drømmen om det perfekte show, når alle har en mening om lige den ændring, der vil gøre det bedre

 

Mest for mænd

Fallada, Hans: I mit fremmede land : fængselsdagbog 1944

Forfatteren (f. 1893) beretter om de mange kompromisser og indrømmelser alle blev underlagt naziregimet i Det Tredje Riges tid. Hans Fallada blev i september 1944 fængslet. Her skrev han, trods konstant overvågning, denne dagbog, som det lykkedes ham at smugle ud

Ferguson, Alex: Mine erindringer

I Alex Fergusons (f. 1941) beretning om tiden som manager i Manchester United følger man holdets ned- og især opture i perioden fra ca. 2002 og til 2013, med omtaler af de afgørende kampe og med masser af inside-historier om stjerner, managere og andre folk omkring den engelske liga

Holm, Axel: Hvidsten Gruppen

Om modstandsgruppen Hvidstengruppen, der opererede fra 1942 til 1944, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne. Med erindringer fra medfangen og modstandskvinden Pie Frandsen

Wulff, Freddy: Danmarks vildeste eventyrer

Historien om den tidligere livgarder og ØK-mand, Freddy Wulff (f. 1945), der har tilbragt en stor del af sit liv med at rejse som bl.a. minearbejder, professionel jæger, eventyrer, reporter for Ugens Rapport og fotograf ved verdens brændpunkter

Kontakt

Sidst opdateret 22.04.2015