You are here

Ny borger i Vallensbæk

Klik dig ind på en hurtig introduktion til kommunens tilbud og lær Vallensbæk at kende.

Vallensbæk har det hele: strand, natur, god infrastruktur, aktivt idræts- og foreningsliv og levende bymiljø. Der er rig mulighed for at et dejligt og aktivt liv i kommunen for alle. Som tilflytter får du tilsendt et velkomstbrev i e-boks. Her vil du også modtage invitation til at deltage i en cykeltur for nye borgere, hvor borgmesteren er guide rundt i Vallensbæk.

Aktiviteter og kultur

Masser af arrangementer

Jul i Vallensbæk, Festlig Fredag, Gadekærskoncert, Sankt Hans og Vestegnens Kulturuge – det er blot nogle af de mange arrangementer, der afholdes i Vallensbæk. Klik dig ind på Aktivitetskalenderen her – så du ikke går glip af alt det vigtige.

Kultur- & Borgerhuset – her samles vi

Vi har samlet borgerservice, bibliotek, gratis og dejlige mødelokaler og en lang række andre tilbud i Vallensbæk Kultur- & Borgerhuset, der ligger centralt lige ved stationen og rådhuset. Læs mere her.

Engagér dig

Der er stor tradition for frivillighed i Vallensbæk, og kommunen understøtter lokale ildsjæle både i foreninger og de mere uorganiserede, fx ’læsetanter’, der læser historier for skolernes yngste elever. Læs mere om foreninger og frivillighed her.

Ud af hullerne!

Grønne områder

Vallensbæk har masser af plads til fri leg, motion og naturoplevelser. Vi har strand- og havnemiljø, moseområde, fire kløverstier og en del af den lange Vestegnsrute. Læs mere her.

Legepladser

I Vallensbæk er der mange legepladser. En del af dem tilhører kommunens institutioner. Alle er velkomne til at bruge institutionernes legepladser, når institutionen er lukket. Se en oversigt her!

Idrætsfaciliteter

Ridning, petanque, vandski, sejlads, svømning, rulleskøjtning, tennis…Mange vallensbækkere elsker at dyrke sport, og der er gode idrætsforhold både for bredden og for eliten. Du kan læse mere om Idrætscentret her og om Ridecentret her.

Spil musik

Musikskolen er meget populær – her kan du få undervisning i alt fra klarinet til korsang. Læs mere her.

Det sunde liv

- begynder hos dig! I Vallensbæk Kommune arbejder vi for at give dig de bedste rammer for et sundt liv. Vi er til stede i din dagligdag og nærmiljø med sundhedstilbud til alle. Du kan læse mere om træning, undervisning og rådgivning her.

For de yngste

Daginstitutioner og dagpleje

Vallensbæk Kommune tilbyder forskellige muligheder for at pasning af børn i alderen 0-6 år. Læs mere her.

Skoler, SFO og juniorklub

Vallensbæk har tre folkeskoler: Egholmskolen, Vallensbæk Skole og Pilehaveskolen. Dertil kommer skolefritidsordninger for elever i 0.-4. klasse og juniorklub til elever i 5.-6. klasse. Læs mere her.

For de ældste

Aktive seniorer

Kommunen afholder julefest og skovture for pensionister og på Seniorhuset Korsagergård kan alle over 60 år deltage i bordtennis, yoga, gymnastik, syning, fisketure, knipling, studiekreds, pc-hjælp, akrylmaling og meget, meget mere.

Læs mere på Korsagergårds hjemmeside.

Ældre- og plejeboliger

Vallensbæk Kommune har ældreboliger, plejeboliger og dagtilbud forskellige steder. Læs mere her.

Følg med!

Hvis du vil følge med i, hvad der sker i kommunen, kan du:

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk
Tlf 4797 4000
Sidst opdateret 14.11.2017