Pimp din cykel – og deltag i konkurrencen
Når Vallensbæk har modtaget stafetten fra Ishøj, kan børn og voksne besøge vores bod og give cyklen en festlig makeover.
Til aktiviteten ”Pimp Your Bike” stiller vi pynt og kreative materialer frem, så du kan slippe fantasien løs. Når cyklen er færdigpyntet, kan du tage et billede af den og deltage i konkurrencen om den bedst pyntede cykel. Vinderen modtager en præmie.
Mens cyklerne bliver pyntet, byder vi på kaffe og croissanter til de voksne samt juice til børnene.
Cykel med mod Brøndby
Efter aktiviteten cykler vi sammen videre for at aflevere stafetten til Brøndby. Alle kan deltage, og du bestemmer selv, hvor langt du har lyst til at cykle med.
Vestegnsruten er en 42 kilometer lang cykel- og oplevelsesrute, der forbinder syv kommuner på Vestegnen. Ruten fører gennem grønne områder, byliv, kulturmiljøer og kyststrækninger. Formålet med cykelstafetten er at skabe fællesskab på tværs af kommunegrænserne og give deltagerne en aktiv og hyggelig oplevelse.
Praktisk information
- Dato: Søndag den 27. september 2026
- Deltagelse: Gratis – alle er velkomne
- Tid og mødested: Oplyses snarest
Følg med på Facebooksiden ”Vallensbæk Kommune”, hvor vi deler det endelige program og praktiske oplysninger.

