Publiceret 28-09-2026

To ud af tre har været bekymrede for, om en, de kender, drikker for meget. Alligevel tier mange af frygt for at tage fejl eller skade relationen, viser en undersøgelse fra Alkohol & Samfund. Vallensbæk Kommune deltager i årets alkoholkampagne.

Hvis du har været bekymret for, om en, du kender, drikker for meget, er du langt fra alene. En ny repræsentativ undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Alkohol & Samfund, viser, at langt størstedelen af danskerne har været bekymrede for, om en, de kender, drak for meget. 

Ofte er det mennesker, der er helt tæt på, som bekymringen gælder. Blandt dem, der har været bekymrede, svarer næsten hver tredje, at den, de senest har været bekymret for, var en ven. For hver sjette var det en partner, og for omtrent lige så mange en forælder. 

Men selv om bekymringer om alkoholproblemer er almindelige, er de svære for mange at tale om. Næsten syv ud af ti i undersøgelsen mener, at det kan være svært at tale om alkoholproblemer i den nærmeste familie og omgangskreds, og over halvdelen oplever, at det er tabu at tale om alkoholproblemer i Danmark. 

Bange for at ødelægge relationen 

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde af dem, der har været bekymrede for en andens alkoholforbrug, i høj eller meget høj grad har følt sig alene med deres bekymring, og knap hver fjerde har ikke talt med nogen om deres bekymring. Blandt dem, der ikke har talt med nogen om deres bekymring, svarer næsten hver tredje, at de var i tvivl om, hvor alvorligt problemet var, og næsten lige så mange, at de ikke følte, at de kunne tillade sig at blande sig. 

Samme tilbageholdenhed går igen, når deltagerne i undersøgelsen bliver bedt om at forestille sig, at en, de kender, har et alkoholproblem. 27 procent svarer, at frygten for, at relationen går i stykker, kan få dem til at afholde sig fra at hjælpe personen, mens 26 procent nævner frygten for, at de selv overreagerer. 

- Vi er bange for at tage fejl, overreagere og ødelægge en relation, der er vigtig for os, og det kan afholde os fra at sige noget. I det hele taget går vi ud fra, at andre nok helst vil have, at vi passer os selv. Men når vi vender spørgsmålet om og spørger, hvad vi selv gerne ville have, at andre gjorde, hvis de var bekymrede for os, så får vi et helt andet svar, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen. 

Syv ud af ti: Du må gerne blande dig 

Næsten syv ud af ti, 68,2 procent, svarer, at de gerne vil have, at andre fortæller dem det, hvis de bliver bekymrede for deres alkoholvaner. Og kun 8,2 procent foretrækker, at andre blander sig udenom. 

“Det er en vigtig og superpositiv besked til alle, der har stået med en bekymring og tænkt: Det kommer ikke mig ved, det kan jeg ikke tillade mig at blande mig i. Vi må faktisk gerne give udtryk for vores bekymring. Det vil langt de fleste af os gerne have, og det synes jeg, at vi skal tage hinanden på ordet på,” siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen. 

At tage samtalen behøver ifølge Bjarne Stenger Elholm ikke handle om at konfrontere et andet menneske eller sætte et mærkat på vedkommendes alkoholforbrug. Det kan begynde med at fortælle, hvad man selv oplever, og spørge ind med udgangspunkt i sin bekymring. Se faktaboksen med Alkohol & Samfunds syv råd til, hvordan du tager den svære samtale. 

“Det handler ikke om løftede pegefingre. Det handler om bekymring og omsorg for hinanden og om at turde række ud, selv om det kan føles svært. Man kan begynde med noget så enkelt som at sige: Jeg er blevet bekymret for dig. Og så lytte,” siger Bjarne Stenger Elholm. 

Alkoholuge sætter fokus på dem, der står tæt på 

I hele uge 40 sætter Alkohol & Samfund sammen med Sundhedsstyrelsen og en række danske kommuner fokus på alkoholproblemer og deres konsekvenser både for de mennesker, der drikker for meget og for dem, der står ved siden af. I år har Alkohol & Samfund særligt fokus på dem, der står ved siden af. 

Alkoholugen skal være med til at udfordre tabuet og berøringsangsten omkring alkoholproblemer og gøre flere opmærksomme på, hvor de kan få hjælp og rådgivning, både hvis de er bekymrede for deres eget alkoholforbrug, og hvis de er bekymrede for en anden. Det gælder gennem kommunernes tilbud, og det gælder gennem den landsdækkende rådgivning Alkolinjen, hvor både drikkende og pårørende kan få gratis og anonym rådgivning og hjælp, blandt andet til, hvordan de kan række ud og tage den svære samtale med den, de bekymrer sig for. 

Alkolinjen drives af Alkohol & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. I hele uge 40 har rådgivningen åbent for henvendelser på telefon 80 200 500 og chat fra klokken 9.00 til 21.00.

Fakta fra undersøgelsen

  • 66,3 procent har på et tidspunkt været bekymrede for, om en, de kender, drak for meget. 
  • 66,9 procent er enige eller meget enige i, at det kan være svært at tale om alkoholproblemer i den nærmeste familie og omgangskreds. 
  • 56,6 procent er enige eller meget enige i, at det er tabu at tale om alkoholproblemer i Danmark. 
  • 68,2 procent ville ønske, at andre fortalte dem det, hvis de var bekymrede for deres alkoholvaner. 8,2 procent foretrækker, at andre blander sig udenom. 
  • Blandt dem, der har været bekymrede for en andens alkoholforbrug, har 33 procent talt med personen selv om bekymringen, mens 23,4 procent ikke har talt med nogen om den. 

Om undersøgelsen: Dataindsamlingen er gennemført af Voxmeter for Alkohol & Samfund fra 19. til 29. juni 2026. 1.037 personer på 18 år eller derover har deltaget. Datasættet er vejet efter køn, alder og region i forhold til tal fra Danmarks Statistik. 

7 råd til at tage samtalen om alkohol

1. Hvem, hvor og hvornår
Det kan være rart at være 2-3 personer, så I kan støtte hinanden. Samtidig kan det også være godt, hvis den, der drikker, har en til at støtte sig. Vælg et sted, hvor han eller hun føler sig tryg gerne i personens hjem og vælg et tidspunkt på dagen, hvor han eller hun ikke er påvirket eller har abstinenser. 

2. Samtalen
Forbered og øv samtalen grundigt. Skriv ned, hvad du vil sige, så du er sikker på, at du får sagt alt det, du ønsker at sige. Især voksne børn i familier med alkoholproblemer kan med fordel skrive et brev, som de læser op uforstyrret for ikke at misse budskabet, og på den måde motivere dem til at søge hjælp. 

3. Ønsker
Vis respekt og tillid. Lad personen selv komme med et bud på, hvad der skal ske efter samtalen. Er det urealistisk, så forklar hvorfor med gode begrundelser (tidligere erfaringer) og kom med dit bud og håb for fremtiden. Tænk også over, hvad du gerne vil have, der skal ske efter samtalen. Ønsker du, at han eller hun nedsætter sit forbrug, stopper med at drikke alkohol eller søger hjælp? 

4. Grænser
Er der grænser, du vil sætte for hans eller hendes forbrug af alkohol? Eksempelvis: ”Jeg vil ikke have dig på besøg, når du er beruset”. 

5. Konsekvenser
Får det konsekvenser, hvis personen ikke vil leve op til dine ønsker? Undgå trusler, hvis du ikke er klar til at handle på dem. Prøv ikke at presse personen op i et hjørne. Han eller hun skal føle sig støttet ikke truet. 

6. At søge behandling
Vil du tilbyde hjælp til at aftale samtale eller behandling og eventuelt selv deltage? Vil du sætte grænser over for den der drikker, hvis han eller hun ikke vælger at gå i behandling? Tal om de konsekvenser, det kan have, hvis den der drikker fortsat ikke vil søge hjælp. 

7. Afsluttende
Lav nogle konkrete aftaler med personen, som drikker. 

Kilde: Alkohol og Samfund