You are here

Nu bliver det lettere at betale regningerne til kommunen

Date: 14. Juni 2019
Fremover kan du klare betalingerne til kommunen med ét swipe.

Nu bliver det lettere at betale regningerne til kommunen. Vallensbæk er nemlig blevet en del af den nye betalingsløsning ’Mit betalingsoverblik’, hvor du kan betale dine regninger til Vallensbæk Kommune via MobilePay eller med betalingskort.

’Mit betalingsoverblik’ … hvad er så det?

Du logger på ’mit betalingsoverblik’ med dit NemID – enten via borger.dk eller ved at klikke her (link til KMD's hjemmeside og direkte adgang til login). Når du er logget ind, kan du se alle dine regninger fra kommunen og hvornår de skal betales. 

Det kan for eksempel være betaling af barnets plads i daginstitutionen, brugerbetaling til ridecenteret eller musikskolen, eller ejendomsskat.

Herefter kan du vælge om du vil betale via betalingskort eller MobilePay. Du kan både vælge at betale beløbet én gang eller oprette faste betalingsaftaler.

Du kan også tilgå 'mit betalingsoverblik' via MobilePay. Inde i appen klikker du på fanen 'betalingsaftaler'. Her finder du en liste af steder, hvor du kan bruge MobilePay, og der er Vallensbæk Kommune altså en af dem. 

Den nye løsning er simpel at bruge og kan være med til at give et bedre overblik over dine betalinger. Regningerne kan nu betales på alle tider af døgnet og via et enkelt swipe med mobilen. 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til selve betalingen eller ’mit betalingsoverblik’, kan du kontakte Debitorteamet i Center for Økonomi og Indkøb på coi@vallensbaek.dk eller telefon 4797 4000.  

Sidst opdateret 19.06.2019