You are here

16 nye ældreboliger former sig i Nord

Date: 19. februar 2020
Vægge og gulve i de 16 nye lejligheder på Pilehavehus er sat op. Nu er det tydeligt, at der snart bliver plads til nye beboere på Pilehavehus.

Gulve og vægge er nu ved at blive monteret, og skelettet til de 16 nye lejligheder er tydeligt. Til foråret 2021 kan vi slå dørene op for nye ældre selvhjulpne borgere, som får mulighed for at flytte ind i en helt nyopført bolig.  

To nye blokke  

De 16 nye boliger er fordelt i to blokke, som kobles sammen omkring et adgangs- og fordelingsareal. 

Alle boliger får altan eller have. Der vil være fællesarealer i form af opholdsrum, et handicaptoilet, et vaskeri og et samlet teknik-rum. Den eksisterende overdækkede gang, som forbinder Pilehavehus i dag, bliver forlænget til den nye bygning, for at skabe sammenhæng. 

Nu hvor de tunge elementer er løftet på plads, begynder de næste udvendige arbejder. Væggene skal mures op med røde mursten, og de to blokke skal have tag på. Indvendig går de i gang med de mindre synlige arbejder.  

Det næste år kommer blandt andet til at gå med at: 

  • mure væggene op 
  • lægge tag på 
  • installere el 
  • tilslutte vand  
  • lave gulve  
  • opsætte køkkener 
Sidst opdateret 19.02.2020