You are here

De små klasser "løb" for fællesskabet

Date: 29. Maj 2019
Kartoffelløb og gummistøvlekast. Egholmskolens små klasser kom på prøve, da de skulle igennem seks poster ved årets maj-løb. Formålet er at styrke fællesskabet.

Kan kartofler, hulahopringe og vand være med til at styrke fællesskabet mellem de mindste elever? Det er formålet med Egholmskolens maj-løb, der fandt sted i formiddags. 

Her skulle eleverne i 0.-2. klasse igennem seks poster:  

Kartoffelløb, vandstafet-løb, faneleg med vand, samarbejdsleg med bold, stafet med hulahopring og gummistøvlekast. 

Formålet er, at eleverne er aktive sammen og lærer hinanden bedre at kende. Derudover samarbejder eleverne på tværs af årgange og klasser, og de store lærer at tage ansvar for de små. Dermed håber skolen at styrke fællesskabsfølelsen i indskolingen. 

Du kan se flere billeder fra maj-løbet her. 

Sidst opdateret 29.05.2019