You are here

Er du pårørende?

Date: 06. februar 2020
  • Pårørendegruppe - illustration Eva Flinch Gjedde

    Illustration: Eva Flinch Gjedde

Er en af dine nærmeste kronisk syg, og savner du et frirum? Så kan du være med i en pårørendegruppe.

At være pårørende kan for nogle opleves som ensomt, og mange har en fornemmelse af, at de konstant tilsidesætter deres egne behov.

Det at dele erfaringer og sparre med andre pårørende har vist sig at være til stor gavn. I gruppen er det ”lovligt” at tale om det, der er svært ved at være pårørende. Her er det altså dig – og ikke den syge – der er i centrum.

Der er mulighed for at fortælle sin historie og lytte til andres. De tanker og følelser, der fylder for den enkelte, er omdrejningspunktet for jeres gruppe.

Aflastning i hjemmet
Kommunen tilbyder aflastning i hjemmet, så du som pårørende kan få et frirum til at komme ud af huset og dyrke egne interesser. Det sker efter aftale med visitationen. Deltagere i en pårørendegruppe.

Gruppen er for ægtefæller, børn, svigerbørn, børnebørn eller en nærtstående ven til en kronisk syg med for eksempel KOL, diabetes, kræft, hjertesygdom, sklerose eller psykisk sygdom. Man skal være 18 år for at deltage.

Tid og sted

Første gang er onsdag den 12. februar kl. 16-18. De øvrige mødegange planlægges sammen med deltagerne.
Pårørendevejleder Christina Schubart vil være til stede de første tre mødegange. På sigt er tanken, at gruppen bliver selvkørende.

Vi mødes i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Har du spørgsmål til den nye pårørendegruppe, gode ideer, eller har du lyst til at tilmelde dig, så kontakt Christina Schubart på mail chssc@vallensbaek.dk eller tlf: 2941 2477.

Sidst opdateret 10.02.2020