You are here

Genoptræning åbner langsomt op igen

Date: 28. April 2020
I Vallensbæk og Ishøj åbner man nu langsomt op for genoptræning.

Ishøj Kommune kan oplyse, at der langsomt vil blive åbnet for genoptræning for både Vallensbæk og Ishøjs borgere. Du bliver kontaktet, hvis genåbningen af genoptræning vedrører dig.  

Genåbningen vil foregå i to faser.  

I fase et (midt april til midt maj 2020), opstarter træningshold på 2-3 personer med træning i naturen og ved Ishøj Strand. 

Fase to (midt maj 2020) består af en gradvis genåbning for at nogle borgere kan komme til genoptræning i træningscenteret på Omsorgscentret Kærbo, men kun i det omfang, det er muligt at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Derudover fortsætter kommunen med at vurdere, hvem der har behov for at blive tilset af terapeut og få 1-1 træning i eget hjem, og hvilke borgere, der fortsat vil kunne træne selv derhjemme med vejledning og opfølgning over telefonen. 

Ikke en fuldstændig genåbning 

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en fuldstændig genåbning af de nævnte områder. 

Ishøj og Vallensbæk Kommune vil fortsat skulle leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der skal minimere risikoen for, at borgere og medarbejdere bliver smittet med coronavirus. 

Læs udmeldingen på Ishøj Kommunes hjemmeside

Sidst opdateret 28.04.2020