You are here

Har du styr på passet til sommerferien?

Date: 15. April 2019
Påsken står for døren, og planlægningen af sommerferien er sikkert i fuld gang. Rejsen kan sågar allerede være bestilt. Men har du styr på passet?

Hos Vallensbæk Kommune kan du få lavet nyt pas i Kultur- & Borgerhuset. Men du kan ikke bare møde op, det kræver en lille smule forberedelse for at få lavet et nyt pas.  

Vi har fået en ny digital assistent, som kan svare på alle spørgsmål om pas. Hun sidder i nederste højre hjørne på vores hjemmeside, og hende kan du spørge hele døgnet rundt - også søndag og helligdage. Hun kan blandt andet svare på:  

  • Hvad du skal medbringe, når du bestiller pas? 
  • Hvad det koster at få lavet et pas?  
  • Hvor lang leveringstid er der på pas?  

Hvis du brænder inde med spørgsmål, som du ikke nåede at stille i Kultur- & Borgerhusets telefontid - så bare spørg Petra. Hun ved det meste om pas. 

 

Sidst opdateret 15.04.2019