You are here

Husk lygterne!

Date: 04. November 2019
Mange børn og voksne cykler til skole og arbejde – og det er rigtig dejligt! Men det er også vigtigt have en tryg og sikker tur, og derfor skal du huske cykellygterne, især i den mørke tid.

Uden lygterne er det svært for bilisterne at se dig og derved passe på dig, så husk cykellygterne!

Fakta om cykellygter:

  • Cykellygter skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand, og de skal være synlige fra siden.
  • Lygterne skal bruges i usigtbart vejr, samt fra solen går ned til solen står op. På dmi.dk kan du se, hvornår solop- og nedgang er.
  • Lygterne skal kunne lyse ved fuld kraft i minimum 5 timer.

Læs mere om krav til cykellygter på Cyklistforbundets hjemmeside www.cyklistforbundet.dk eller på Rådet For Sikker Trafiks hjemmeside www.sikkertrafik.dk.

Husk også reflekserne på cyklen, og hvis du vil være endnu mere tydelig, så kan du også iføre dig en refleksvest eller anden beklædning i pangfarver.

Sidst opdateret 04.11.2019