You are here

Letbanen gør grøften ved Åsvinget stabil

Date: 04. februar 2020
Arbejdet i grøften ved Åsvinget går nu for alvor i gang. Frem til april skal en entreprenør for Letbanen gøre grøften stabil, så toget ikke kører i, når den skal ud på første tur.

Fra starten af februar og frem til starten af april, vil en entreprenør for Letbanen arbejde i grøften fra Åsvinget til Store Vejleå.  

Formålet med arbejdet er at stabilisere grøftens forløb, så Letbanen ikke skrider i, når den er i drift.   

I november sidste år, lavede samme entreprenør en test på det arbejde, som de nu faktisk skal udføre. Testen varede et par dage, men det faktiske arbejde vil nu vare et par måneder.  

Det betyder, at du igen som cyklist skal være opmærksom på, at cykelstien er spærret, hvor de arbejder og derfor er dobbeltrettet på den modsatte side af vejen.  

Cykelstien på Søndre Ringvej bliver dobbeltrettet  

Hvis du skal til Ishøj, skal du cykle ad Søndre Ringvej ned til Vejlegårdsvej. Her skal du krydse over vejen i krydset på forsvarlig vis, og så kan du fortsætte din cykeltur ad Søndre Ringvej, men på den modsatte cykelsti.   

Fortsæt mod Ishøj, ved at dreje til venstre op ad stikvejen mellem Søndre Ringvej og Vallensbæk Strandvej, så du kommer op på cykelstien på broen over Søndre Ringvej. Her skal du dreje til højre for at fortsætte ad supercykelstien hele vejen til Ishøj.   

Når du derimod skal fra Ishøj til Vallensbæk, skal du være ekstra opmærksom. For et stykke af cykelstien, fra stikvejen til Bækkeskovvej er dobbeltrettet. Det betyder, at der kan komme modkørende cyklister i en periode.   

Det kan lyde besværligt på skrift, men der er skiltet ude på vejen, så for at sige det kort, så skal du bare følge skiltene, mens arbejdet står på. 

Godkendelse efter vandløbslovens § 47 til flytning af udløb af regnvandsgrøft til St. Vejleå på matr. nr. 5gg Vallensbæk By, Vallensbæk beliggende i Vallensbæk Kommune

Ishøj Kommune som Vandløbsmyndighed for Vallensbæk Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbsloven til HOFOR A/S til flytning af udløb af regnvandsgrøft til St. Vejleå på matr. nr. 5gg Vallensbæk By, Vallensbæk.

Forud for etablering af letbanen skal flyttes en eksisterende regnvandsgrøft.

Tilladelsen meddeles i medfør af:

  • Lov om vandløb, lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25/11/2019 § 47
  • Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v., BEK nr. 834 af 27/06/2016 §§ 17 & 9.

Læs godkendelsen

Sidst opdateret 06.02.2020