You are here

Magisk idrætsprisfest i Vallensbæk

Date: 14. marts 2019
  • Idrætsprisfest

    Idrætsudøverne blev hædret for deres præstationer. Her er det ryttere fra Sportsrideklubben i Vallensbæk, som blev anerkendt for at have vundet den landsdækkende Elevskole Cup.

  • Idrætsprisfest

    Kriterierne for at deltage er, at man fx er oprykket til en højere serie eller division, har vundet et sjællandsmesterskab, medaljer ved DM, NM eller EM – eller har deltaget i VM eller OL.

  • Idrætsprisfest

    Sunny Cagara tryllebandt både børn og voksne med tricks og tankelæsning.

Onsdag stod i magiens tegn, da idrætsudøvere fra Vallensbæk var inviteret til middag, prisuddeling og tryllerier. Se link til billeder nederst i artiklen.

Mere end 100 idrætsudøvere og deres trænere blev onsdag fejret i Vallensbæk Kultur- & Borgerhus til årets store idrætsprisfest. Chokolademedaljer og små konkurrencer ved bordene forsødede aftenen, som bød på hyggeligt samvær, middag og prisuddeling med præmier til store og små. Borgmester Henrik Rasmussen bød velkommen over en velkomstdrink og udtrykte i sin tale stor stolthed over de fremmødte idrætsudøveres flotte præstationer. 

2018 var et godt år for idrætslivet i Vallensbæk: 49 vundne sjællandsmesterskaber og 177 medaljer er det blevet til ved nationale, nordiske og europæiske mesterskaber det seneste år. Otte vallensbækkere har i 2018 deltaget i VM i deres respektive sportsgrene, hvoraf Lars Arp Hansen fra Vallensbæk Vandskiklub vandt en bronzemedalje.

Aftenen sluttede af med et magisk show af tryllekunstneren Sunny Cagara, der med sine tryllerier og tankelæsertricks tog fusen på de mange fremmødte.

Her kan du se og downloade billeder fra arrangementet

Sidst opdateret 14.03.2019