You are here

Nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Date: 26. Juni 2020
Sundhedsstyrelsen udsender løbende nye retningslinjer for, hvordan vi skal tackle corona. Det betyder, at vi løbende åbner mere op eller ændrer i vores åbningstider for at få det hele til at køre.

I den her uge har vi åbnet op for cafeen i Pilehavehus, hvor borgere, der ikke bor i Pilehavehus, også må komme og spise. Dog er der faste spisetider, og alle krav om afstand og hygiejne er selvfølgelig også overholdt.  

I jobcentret kommer vi fra på mandag den 29. juni til at lukke en lille smule ned igen. Det har vist sig, at der ikke er så mange, der møder op i jobcentrets åbningstid fra 8.30-12.  

Vi har derfor oprettet en hotline, som man kan ringe på, hvis man har brug for at møde op. Når du ringer på den, vil du få en tid, hvor du kan møde op.  

På den måde, kan vi trække personalet tilbage fra skranken i åbningstiden, og de kan nu i stedet holde samtaler - både med dem, der er blevet ledige under corona, men også de andre ledige i Vallensbæk og Ishøj.  

Fra mandag den 29. juni vil Vallensbæk Kultur- & Borgerhus også åbne delvist op for selvbetjening igen. Og selv- og motionstræning i Sundhedshuset åbner også op med nye retningslinjer.

Du kan altid holde dig opdateret på vores hjemmeside. Lige så snart de forskellige institutioner får nye retningslinjer, og derfor gør noget nyt, så opdaterer vi hjemmesiden.  

Hold dig opdateret om, hvad der har åbent, og hvilke andre retningslinjer Vallensbæk Kommune følger på vores hjemmeside.

Sidst opdateret 26.06.2020