You are here

Vallensbækvej er ensrettet i uge 42

Date: 12. Oktober 2017
Arbejdet med indsnævring af Vallensbækvej er ved at være færdigt. Nu bliver der lagt støjreducerende asfalt. Mens arbejdet står på bliver vejen ensrettet fra Vejlegårdsvej mod Vallensbæk Torvevej.

I uge 42 fra den 16. til den 22. oktober skal kørende trafik til Syvhøjvænge og Nørrebred køre via Idræts Alle eller Nordmarks Alle til Vejlegårdsvej og derfra ind på Vallensbækvej. Kørende trafik til Horsbred kan køre ad Tværbækvej.

Busser omlægges

Mens der lægges asfalt og vejen midlertidigt bliver ensrettet vil buslinje 143 og 144 blive omlagt.

Det betyder, at linje 143 mod Albertslund St. kører ad Bygaden til Vejlegårdsvej og herfra videre af sin normale rute til Albertslund St.

Linje 144 mod Vallensbæk St. kører ad Vallensbæk Torvevej til Brøndbyvej og fortsætter sin normale rute mod syd til Vallensbæk St.

Du kan tjekke bussernes køreplaner på dinoffentligetransport.dk.

Kør hjemmefra i god tid

I forbindelse med asfaltarbejdet må man regne med, at der kan opstå ventetid og ekstra transporttid. Derfor opfordres alle til at tage hjemmefra i god tid og tage hensyn til hinanden.

Sidst opdateret 12.10.2017