You are here

Vil du lære at sejle?

Date: 12. August 2020
Vallensbæk Sejlklub starter nu hold op nu for børn og unge i alderen 7-16 år. Klubben inviterer til informationsmøde torsdag den 20. august.

Så er der opstart af nye ungdomssejlerhold for alle børn i alderen 7-16 år. Kom til informationsmøde i Vallensbæk Sejlklub ungdom torsdag den 20. august kl. 17-20.

Opstart af nye hold er for alle, som aldrig har prøvet at sejle før, eller kun har prøvet det en enkelt gang, for eksempel på de årlige sommerskoler i sejlklubben.

"Det er nu den bedste tid på året at starte op med sejlsport. Så kom og hør mere, hvis du har en lille kaptajn i maven og synes det kunne være sjovt at komme ud at sejle", siger Kenneth Bøggild fra Vallensbæk Sejlklub.

På selve aftenen bliver forældrene introduceret til klubben og dens ungdomsafdeling, mens de unge kommer ud at sejle. 

Aftenen slutter med lidt mad, som det er traditionen i klubben om torsdagen. Klubben har alt udstyr – husk selv badetøj, håndklæde og evt. skiftetøj.

"Og nej, sejlsport er hverken dyrt eller svært", siger Kenneth Bøggild.

Læs mere om Vallensbæk Sejlklubs ungdomsafdeling

Sidst opdateret 12.08.2020