Otte borgmestre og to byrådsmedlemmer har fremlagt et borgerforslag, der opfordrer staten til at træffe foranstaltninger for at mindske sundhedsskadelig trafikstøj langs statens motorveje senest i år 2040.
Mennesker, der lever og bor i områder præget af trafikstøj, udsættes for en betydelig risiko for alvorlig sygdom og tidligere død. Derfor ønsker borgmestrene at sikre, at ingen boliger langs statens veje overskrider de støjgrænser, fastsat af Miljøministeriet.
Ifølge forslaget skal Miljøministeriet fastsætte støjgrænser ud fra forsigtighedshensyn for at beskytte boligområder mod sundhedsskadelig trafikstøj. Transportministeriet skal påtage sig ansvaret for at beskytte boligerne langs statens veje mod støj over de fastsatte støjgrænser fra både nye og eksisterende statsveje.
På tværs af partierne
Henrik Rasmussen og de øvrige borgmestre mener, at motorvejsstøj er et nationalt problem og opfordrer alle politiske partier og borgere til at støtte forslaget. Bag forslaget står borgmestre fra Albertslund, Brøndby, Gentofte, Hvidovre, Ishøj, Nyborg, Solrød, Vallensbæk samt to byrådsmedlemmer fra Gladsaxe Byråd, der repræsenterer et bredt politisk spektrum fra Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
Forslaget kommer som en reaktion på, at staten udvider motorvejene uden tilstrækkeligt hensyn til støjbekæmpelse. Borgmestrene opfordrer nu Folketinget til at tage ansvar for at beskytte borgernes sundhed og livskvalitet.
I Danmark er grænsen for trafikstøj fastsat højere end Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger, på trods af dokumenterede sundhedsrisici. Borgmestrene insisterer på, at boliger langs statens motorveje i hele Danmark skal skærmes mod sundhedsskadelig støj senest i 2040.
De fremhæver, at det er på høje tid, at politikerne i Folketinget erkender deres ansvar og træffer nødvendige foranstaltninger for at beskytte borgerne mod trafikstøjens skadelige virkninger.
Bag borgerforslaget står følgende:
Trine Græse, borgmester i Gladsaxe, Socialdemokratiet
Merete Amdisen, borgmester i Ishøj, Socialdemokratiet
Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg, Venstre
Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk, Konservative
Emil Blücher, borgmester i Solrød, Liberal Alliance
Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, Socialdemokratiet
Michael Fenger, borgmester i Gentofte, Konservative
Anders Wolf Andresen, borgmester i Hvidovre, Socialistisk Folkeparti
Kent Max Magelund, borgmester i Brøndby, Socialdemokratiet
Astrid Søborg, byrådsmedlem i Gladsaxe, Venstre
Dorthe Wichmand Müller, byrådsmedlem i Gladsaxe, Socialistisk Folkeparti
Borgmestre samler sig i kampen mod trafikstøj langs motorveje
Opdateret: 17 oktober 2023
Seneste nyheder
- Årsmøde og valg i Seniorhuset
- 11. december 2024
- Her er årets vindere af Hackathon 2024
- 11. december 2024
- Fliserne er på plads i Vallensbæks nye svømmehal
- 10. december 2024
- Ny lægeklinik i Vallensbæk åbner for nye patienter
- 9. december 2024
- Kender du en frivillig, der fortjener en stor tak?
- 5. december 2024
Vil du læse mere om, hvad der sker i Vallensbæk?
I Vallensbæk sker der lidt af hvert. Hvert år fejrer vi vores frivillige, holder Sankt Hans, festlig fredag og juletræstænding. Og du kan læse alt om det i vores nyhedsarkiv.
Er du mere til byudvikling, vejarbejde og grønne initiativer som intelligente lyskryds, robotplæneklippere, der kører på solenergi, og regnvandssikring, så er der også noget for dig.
Læs flere nyheder i vores nyhedsarkiv.
Er du interesseret i at få nyhederne sendt direkte til din indbakke? Så skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev.