Beredskabsstyrelsen har netop udsendt en opfordring til danskerne om at være bedre forberedt på potentielle kriser. I en ny informationskampagne, der inkluderer pjecen "Forberedt på kriser", anbefales det, at alle husstande har et hjemmeberedskab til tre døgn. Pjecen vil være tilgængelig i fysisk format i landets kommuner i løbet af september.
Anbefalingerne kommer på baggrund af en stigende risiko for ekstreme vejrhændelser og sabotage, og formålet er at sikre, at borgere kan klare sig selv midlertidigt i en krisesituation. På denne måde kan myndighederne fokusere indsatsen, hvor behovet er størst.
Beredskabsstyrelsen understreger, at rådene er vejledende og kan tilpasses den enkeltes situation. Yderligere information findes her på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.