
Alle kan ikke blive vaccineret mod corona på samme tid, og vaccinerne kommer ikke til landet i det tempo, som man kunne ønske sig.
Så der skal laves en prioritering – og den ligger et sted i krydsfeltet mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
Men hvis det står til borgmestrene i hovedstadsområdet, så er det her, der skal sættes ind først.
"Jeg synes jo, man skal starte her, hvor smitten er højest i øjeblikket. Og der skal man sørge for at få vaccineret folk, sådan at smitten ikke spreder sig i hele landet", siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen og uddyber:
"Det her er ikke et spørgsmål om, hvem der kommer først, men om at undgå smitten", siger han.
Læs mere om prioriteringen af vaccinerne i denne artikel fra DR