Det sker i Vallensbæk
Nyheder
Ledige stillinger
Brug af digital post
Dagtilbud
Skoler
Affald og genbrug
Byggeri
Flødeskummen er pisket, store poser med lyserødt og brunt krymmel er sat frem, og lagkagebundene er samlet med en god klat glasur på toppen. Udenfor er der stillet op til koncert. Det er nemlig daginstitutionen Amalieparkens 10-års fødselsdag, og dét bliver fejret i stor stil.
”Børnene skal have det lidt ekstra godt på vores fødselsdag. Vi har inviteret Spandango til at spille og synge for børnene. Vi skal have pizza til frokost, fordi er børnenes yndlingsmad, og så fejrer vi også dagen med lagkage og frugt,” siger Solvej, der er pædagog i Amalieparken.
Mens en af stuerne dekorerer lagkage til senere, er stuerne frøerne og sommerfuglene udenfor for at være med til koncert med Spandango. De spiller børnesange og har spande med til børnene, som de kan sidde på, tromme på og stå på, og der skal naturligvis trommes godt på spanden, når det er tid til fødselsdagssangen – den med instrumenterne.
”Det hedder Spandango – fordi hvad er det, vi sidder på lige nu?” spørger en af pædagogerne børnene. ”En spand!” kommer svaret entusiastisk.
”Det er en livsstil”
Siden daginstitutionen Amalieparken blev startet op for 10 år siden, er der sket meget. De otte stuer – fire børnehavestuer og fire vuggestuer – er blevet rykket rundt inden i institutionen, der er blevet bygget overdækninger på legepladsen, og inventaret er løbende blevet skiftet ud.
Men det er ikke alt, der er blevet ændret på, siden Amalieparken skød op i Vejlegårdsparken for 10 år siden. Pædagogerne Sabina og Solvej var med til at starte daginstitutionen op og de hænger stadigvæk ved. Det er der en grund til:
”Det er især udviklingen, der har holdt mig på pinden. Der sker rigtig mange spændende ting her i Amalieparken, og det er motiverende, at vi prøver så mange nye ting her i institutionen,” siger Sabina.
Det er noget, Solvej kan nikke genkendende til. Men hun er der også, fordi hendes hjerte brænder for børnene og for institutionen:
”Det er en livsstil. Jeg er en omsorgsperson, og jeg vil børnene det bedste. Hvis jeg kan gøre noget, og gøre en forskel for børnene, er det skønt. Det er det, jeg er god til, og det er det, jeg vil. Jeg føler på en måde, det er min institution, fordi jeg har været med til at bygge den op.”
