Vallensbæks kommende svømmehal har været på tegnebrættet siden 2018. Projektet overgik i sommers fra planlægning til udførelse ved første spadestik. Nu er der godt gang i byggeriet, og der er ved at blive opført vægge, så man nu har en bedre fornemmelse for, hvordan den nye svømmehal kommer til se ud.
I 2023 bliver det muligt for Vallensbæks borgere at tage en svømmetur i den nye lækre svømmehal. Indtil da, er det muligt at følge med hjemmefra, da der er kommet kameraer op.
Vallensbæk Svømmehal - et bæredygtigt byggeri
Vidste du, at den nye svømmehal bliver optimeret og bæredygtig, fordi Vallensbæk Kommune og dennes entreprenør vælger bæredygtige løsninger for konstruktioner, materialer og de tekniske anlæg, som skal holde svømmehallen kørende.
Det betyder blandt andet, at alle vandinstallationer lige fra håndvaske, toiletter og brusebade til de anlæg, der styrer bassinerne, vil blive energioptimerede. Derudover vil der blive valgt byggematerialer, som er bæredygtige.