
Det kan være rigtig godt, at opretholde læseglæden i denne lidt mærkelige tid.
Derfor stiller bibliotekarerne fra Vallensbæk Kultur- & Borgerhus sig til rådighed, hvis du har brug for hjælp til et af bibliotekets mange tilbud.
Send en mail til hbu@vallensbaek.dk med oplysninger om, hvad du har brug for hjælp til samt et telefonnummer, som vi kan ringe dig op på.
Så snart bibliotekaren har tid eller efter nærmere aftale med dig, vil de ringe dig op.
Over en telefonsamtale kan bibliotekaren fx hjælpe dig med:
- Informationssøgning til din opgave
- Streaming og download af e-bøger, lydbøger og film via fx eReolen eller Filmstriben
- Inspiration til din næste læseoplevelse
- Søgning og reservering i biblioteksdatabasen
- Hvordan du læser tidsskrifter via RB Digital eller udenlandske aviser via PressReader
- Bibliotekets mange andre digitale tilbud.
Afhent bøger
Du kan også fortsat selv reservere bøger via vores hjemmeside eller Biblioteks-appen.
Det fungerer lidt anderledes end tidligere, men Kultur- & Borgerhuset ønsker at hjælpe med at give så mange muligheder, som det er muligt i den nuværende situation.
- Når du har reserveret en bog eller andet materiale, sørger vi for, at det bliver udlånt til dig.
- Udlånet starter derfor når reservationen er foretaget.
- Når du får en meddelelse om, at materialet er klar til afhentning, skal det afhentes ved rådhusets reception, hvor det udleveres gennem vinduet til venstre for indgangen til rådhuset (indgangen via Rådhuspladsen).
- Du skal have dit sundhedskort med som legitimation.
- Aflevering af materialer kan kun foregå gennem postkassen ved Kultur- & Borgerhuset - vi sørger for, at bøgerne faktisk bliver afleveret i vores system.
- Gebyrer er fortsat annulleret.
Bøger kan afhentes i rådhusets almindelige åbningstider:
- Mandag-onsdag 8-15.15
- Torsdag 8-16.45
- Fredag 8-13.15