I Vallensbæk Kommune har vi en ambition om at sænke energiforbruget. Det Grønne Regnskab dokumenterer kommunens miljøstrategi og resultatet af den hidtidige energipolitik.
I Det Grønne Regnskab finder du en samlet oversigt over forbruget af el, vand og varme i skoler, daginstitutioner, bygninger inden for kultur- og fritidsområdet og administrationsbygninger.
Det Grønne Regnskab sætter fokus på energiforbruget i kommunens egne bygninger, og beregner den indvirkning dette energiforbrug har på miljøet.
Vallensbæk Kommunes forpligtigelse som Klimakommune er at reducere CO2-udledningen med 2% om året. I de kommunale ejendomme har vi gennemsnitlig reduceret udledningen med 5% om året siden 2009, hvor vi indgik aftalen med Danmarks Naturfredningsforening.