45 år i tandplejen

”Det er hårdt at skulle sige farvel. De fleste driller mig med, at det er min tandpleje. Jeg startede i Vallensbæk Tandpleje, da jeg var knap 19 år, og nu stopper jeg efter 45 år.

Jeg har været med fra dengang vi havde papir- og blyant-journaler til da de første elektroniske programmer kom. Fra dengang, hvor det bare var huller, huller, huller til der blev indført fluorskylning og tandbørsteprogrammer, og hullerne dalede. Udviklingen har gjort det rigtig spændende at være her, men nærkontakten med mennesker er det bedste ved jobbet.

Der er ingen, der synes, det er sjovt at gå til tandlæge, men man kan godt gøre det til en god oplevelse. Jeg synes, det er vigtigt at sætte børnene i fokus, når de sidder i stolen. At jeg sætter mig ind i deres situation og siger: ’Jeg kan godt forstå, du er bange – det er dælme heller ikke sjovt at ligge der’. Jeg har altid prøvet at være up to date på f.eks. hvilke børneprogrammer, der kører, for så kan vi altid snakke om det. Eller hvilken julekalender, børnene ser.

Hvis jeg kan få en rigtig nervøs patient til at føle, at det egentlig gik okay, fordi jeg talte med dem og holdt dem i hånden, så føler jeg, at jeg har gjort en forskel som klinikassistent.

Det er så livsbekræftende at arbejde med børn. De kalder en skovl for en skovl. Det kan jeg godt lide. Og så er det sjovt at følge dem fra, de er helt små og kæmper med tandbørstningen til de som 18-årige står med rene tænder og siger farvel.

Min standardbemærkning til dem plejer at være ”nu vil jeg ikke læse om dig i avisen – kun for det gode.” Og så en dag kommer de pludselig tilbage med deres egne børn og siger ’jeg kunne også godt lide at gå til tandlæge, da du var her’. Så tænker man, at man ikke har gjort det helt dumt.”