Referat

Den kommunale ungeindsats (KUI) blev etableret i 2019 med det formål at skabe en endnu mere sammenhængende kommunal ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen med henblik på at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vallensbæk er en væsentlig del af KUI og er tovholdere i det tværgående samarbejde omkring den enkelte unges uddannelsesmuligheder og vejledning.

På Børne- og Kulturudvalgets møde den 14. april 2021 blev data om de unges uddannelsessøgning forelagt for udvalget.

I denne sag bliver følgende data og tendenser præsenteret:
 

• Unges optagelsesmønster på ungdomsuddannelser i indeværende skoleår 2021/2022.
• Praktik i grundskolen.
• Aktivitet hos de 15-17-årige og de 18-25-årige.
• Uddannelsesvejledningens indsatser til de unge der har et særligt behov for vejledning: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV), Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), Forberedende grunduddannelse (FGU) m.fl.

Der ses følgende tendenser i de unges optagelse på ungdomsuddannelser og aktiviteter efter grundskolens 9. og 10. klasse:

• 97% af eleverne opnår et karakterniveau i folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
• Der er fortsat interesse for et 10. skoleår på efterskole.
• Vægtningen mellem gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er 11,9% på Erhvervsuddannelser (EUD)og 72% på gymnasiale uddannelser blandt de elever der søger optagelse på en ungdomsuddannelse. Den resterende del af gruppen søger FGU, efterskole eller 10. klasse

For ungevejledningen ses:

• At Folketingets målsætning på 90 % af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse inden de fylder 25 år, er indfriet.
• Et stigende behov for uddannelsespladser for STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Dette indgår i forberedelsen af hjemtagelsen af opgaven fra det forpligtende samarbejde med Ishøj.

Af oplægget, der er vedlagt sagen som bilag, fremgår også disse oplysninger:

• Indblik i hvad de unge i alderen 18-24 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, laver i dag (september 2021)
• Indblik i antal og fordeling af elever på FGU – den forberedende grunduddannelse og STU – Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
• De unges midlertidige aktivitet i 18-24-årsalderen, fx når de er mellem uddannelser.

SSP Vallensbæk er et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet.

Denne sag opridser status på SSP-arbejdet. Målgruppen for SSP-samarbejdet er primært børn og unge i skolealderen og deres forældre, sekundært unge i alderen 18 - 25 år.

I de kriminalitetsforebyggende indsatser bliver der arbejdet både proaktivt og reaktivt. Den proaktive indsats er den indsats, der sættes ind over for kriminalitetstruede børn og unge før et eventuelt lovbrud, mens den reaktive indsats sættes ind, når et lovbrud har fundet sted.

Status på SSP-arbejdet

Under sin præsentation vil SSP-konsulenten komme ind på følgende områder:

• SSP-indsatser under corona
• Gadeteamet - Giv Et Praj
• Data om børne- og ungdomskriminalitet, Justitsministeriet forskningsrapport, Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2011 - 2020
• Orientering fra politiet om unge
• SSP-indsatser på vej

Alle borgere, herunder de unge, skal føle sig trygge ved at færdes i byrummet i Vallensbæk. Det skal være trygt at gå i Ungdomsklubben, komme i Idrætscenteret, i Kultur- og Borgerhuset og andre steder i kommunen. Det er forventningen, at det forebyggende SSP-arbejde har en positiv effekt på at nedbringe kriminalitetsniveauet endnu mere blandt unge i Vallensbæk.

Der er fire deltidsansatte gadeplansmedarbejdere, som arbejder tæt sammen med den fuldtidsansatte SSP-konsulent.

Gadeplansmedarbejderne arbejder med relationerne til de unge, så der er en håndholdt indsats for den enkelte unge, og koordineringen mellem skole, forældre og myndighedsområderne er prioriteret.

Formålet med samarbejdet er både at styrke betingelserne for den gode udvikling, for børn og unge i kommunen og:
 

• at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd i at opstå
• at forebygge misbrug af rusmidler blandt børn og unge
• at sikre tværfaglighed i den kriminalpræventive indsats over for børn og unge i kommunen
• at medvirke til et positivt børne- og ungdomsmiljø i Vallensbæk

I Vallensbæk Kommune arbejder skolerne med antimobbestrategier og forebyggende klassetrivselstiltag efter de nationale vejledningsmaterialer. Kommunens tre skoler anvender materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM)

Kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til at behandle klager over mobning på skolerne til Center for Børn og Unge, og det er besluttet, at den pågældende distriktsleder skal inddrages i behandling af klagen.

De sidste 12 måneder har Den Nationale Klageinstans mod mobning ikke modtaget sager omhandlende elever fra Vallensbæk Kommunes folkeskoler.

Kommunens tre folkeskoler har hver en antimobbestrategi, som er vedtaget af de respektive

skolebestyrelser.

Ved mistanke om mobning skal der iværksættes en række afdækkende tiltag, der følger en handleplan. Formålet er, at få afdækket hvorvidt der ér tale om mobning eller ej.

Hvis afdækningen viser, at der er en adfærd i klassen, der har karakter af mobning eller mobbelignende tilstande, skal skolen iværksætte et forløb, der inddrager de relevante fagpersoner (feks. Adfærd-, Kontakt- og Trivselslærere (AKT), PPR eller sundhedsplejerske) i et længerevarende forløb med handleplaner, der skal forebygge nye eller lignende situationer.

Samme forløb skal iværksættes, hvis der bliver observeret mobbelignende tilstande af enten lærere, elever eller forældre og hvor der ikke er usikkerhed om, hvorvidt der er tale om mobbelignende tilstande.

Følgende forløb har været sat i gang de sidste 12 mdr:

DCUM påpeger, at de iværksatte forløb skal orientere sig mod fællesskabet (klassen) i højere grad end det enkelte barn (individet) i fællesskabet.

Den tilgang er indarbejdet i skolernes handleplaner og i de trivselsværktøjer der bliver anvendt.

Egholmskolen har ligeledes forstærket deres indsatser omkring sprogbrug og at ”tale ordentligt” til hinanden på tværs af hele skolen, forældre imellem og i de enkelte klasser.

Baggrund

Hvis elever eller forældre oplever, at skolen ikke forebygger tilstrækkeligt og håndterer mobning, har de mulighed for at klage. Den Nationale Klageinstans mod Mobning er blevet oprettet med det formål. De tre folkeskoler oplyser på deres hjemmesider om klagemuligheden.

DCUM definerer Mobning når en person over længere tid holdes ekskluderet af en gruppe fx klassekammeraterne eller en vennegruppe. Det kan fx ske ved, at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende.

DCUM har defineret ovenstående som ”Det ny mobbesyn” og forklarer videre:

”Kort sagt, så opstår mobning fordi en gruppe mangler sammenhængskraft. Det kan føre til former for sociale overlevelseskampe om at beholde sin plads eller at tilkæmpe sig en plads hos de anerkendte. Det fører til at alle børn kan blive indblandet i mobningen. Mobningen er resultatet af nogle dynamikker i fællesskabet, og ikke af særlige egenskaber hos det enkelte barn”.

Det ny børnesyn er baggrunden for, at skolerne arbejder med afdækkende forløb med stærkere fokus på fællesskabets trivsel fremfor den enkelte elevs adfærd og trivsel. Løsningerne ligger i at udvikle positive ting som fællesskabet bindes samme af og er vejen til øget sammenhængskraft.