Engagerede og motiverede frivillige er grundlaget for et mangfoldigt og rigt kultur-, idræts- og fritidsliv. Gennem Forenings- og Frivillighedsudvalget arbejder og tænker vi på tværs, for at sikre indflydelse og dialog med både frivillige og foreninger. Sammen finder vi nye veje og muligheder for udvikling og samarbejde. Til gavn for både borgere, foreninger og andre samarbejdspartnere.
Den 1.12.2021 vedtog kommunalbestyrelsen at oprette et Forenings- og Frivillighedsudvalg. Udvalget erstatter Folkeoplysningsudvalget.
Udvalget skal varetage opgaver på folkeoplysning- og frivillighedsområdet og sikre dialogen og det brede samarbejde inden for det frivillige arbejde i Vallensbæk.
Udvalget skal blandt andet stå for sæsonfordeling af lokaler og faciliteter, medlemstilskud til de folkeoplysende foreninger og uddeling af forskellige puljemidler, herunder §18 uddelingen på det sociale område.
Forenings- og Frivillighedsudvalgets sammensætning
1 medlem fra folkeoplysende voksenundervisning
3 medlemmer fra de folkeoplysende idrætsforeninger, heraf mindst 1 medlem fra en forening, der beskæftiger sig med vandsport
1 medlem fra spejdere
2 medlemmer (1 vakant) fra de øvrige folkeoplysende foreninger
1 medlem fra de frivillige sociale foreninger / frivilliggrupper med hjemsted i Vallensbæk
1 medlem fra sygdom, patient- eller handicapforeninger
1 medlem fra øvrige foreninger / frivilliggrupper hjemmehørende i Vallensbæk, som ikke falder ind under ovenstående kategorier
3 medlemmer valgt af Kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, heraf en som formand
1 medlem (vakant) fra Vallensbæk Idrætscenters brugerråd, som Brugerrådet vælger
1 medlem fra Seniorrådet, som Seniorrådet vælger
Det giver i alt 15 medlemmer, når fuldtalligt. Center for Sundhed, Familie og Fritid varetager valget med en valgaften for foreninger/frivilliggrupper.