You are here

Retningslinjer for input til kalender

For at få dit arrangement i kommunens kalender, skal du overholde nedenstående retningslinjer.

Aktiviteterne skal have en relevans for Vallensbæk
Aktiviteten skal enten foregå i Vallensbæk, have deltagere fra Vallensbæk eller have en tydelig kommunal relevans.

Aktiviteterne skal være lødige
Vallensbæk Kommune forbeholder sig ret til at afvise aktiviteter, der vurderes ikke at være forenelige med kommunens status som myndighed og offentlig virksomhed i almindelighed.

Private aktører kan benytte kalenderen til gratis aktiviteter af almen interesse
Aktiviteter, der alene har et kommercielt sigte, bliver afvist. Aktiviteter mod betaling vil blive afvist med mindre, de har en tydelig kommunal relevans.

Lokale foreninger kan altid benytte kalenderen
Også selvom aktiviteten kræver betaling eller lignende. Lukkede aktiviteter kun for medlemmer kan ikke forventes medtaget i det ugentlige nyhedsbrev eller i Vallensbæk NU.

Nationale foreninger og interessegrupper kan benytte kalenderen
Aktiviteterne skal dog have relevans for Vallensbæk.

Gentagne aktiviteter kan blive ændret
Aktiviteter, der foregår hver dag over et langt tidsrum, kan blive ændret af Vallensbæk Kommune, så de ikke optager plads i kalenderen over en længere periode. Den første dag, aktiviteten finder sted, vil således komme i kalenderen med information om, at aktiviteten forløber over fx hele måneden.

Kontakt

Sidst opdateret 16.09.2014