You are here
Allétræer i Nordmarken
I 2014 blev træer og buske fjernet på Horsbred, Nørrebred og Syvhøjvænge i Vallensbæk Nordmark på grund af sygdom i træerne, og fordi indretningen af bede med buske omkring træerne krævede uforholdsmæssig stor vedligeholdelse.
Efterfølgende besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Vallensbæk Kommune, at der etableres en allébeplantning med to rækker på de tre veje og på Tværbækvej.
De nye træer er af sorten søjleavnbøg. Der er blevet plantet ca. 250 træer.
Søjleavnbøgen er et godt bytræ, der dels ikke giver problemer med allergi, og dels er modstandsdygtigt over for svamp om sygdomme. Desuden giver træerne ikke de samme problemer med nedfaldsfrugt som de gamle træer gjorde
Kontakt
Sidst opdateret
03.10.2018