You are here

Vedligeholdelse af fortove, stier og veje

Vej og Park laver løbende vurderinger og vedligeholdelse af kommunens fortove, stier og veje.

Ser du huller i veje eller på stier og fortove, så giv os et praj. Du kan gøre det via hjemmesiden eller benytte appen 'Giv et praj', som kan downloades via GooglePlay og AppStore. Når du benytter 'Giv et praj' får Vej og Park automatisk besked og kan derfor hurtigt rykke ud, hvis det er akut eller lade opgaven indgå i den almindelige planlægning af drift og vedligehold.

Asfaltarbejder 

I 2018 foretog Vej og Park en gennemgang af de veje i Vallensbæk Kommune med højest trafikintensitet. Til gennemgangen benyttede vi en skadespoint-model, hvor asfalt og anden belægning blev vurderet. Jo flere skader og jo mere alvorlige skader en vejstrækning har, jo højere bliver skadespointangivelsen.  

Som konklusion på gennemgangen kan vi sige, at der kun er én vej i Vallensbæk Kommunen der er kategoriseret som uacceptabel. Det drejer sig om den nordlige del af Vallensbæk Torvevej.  

I 2019 vil Vej og Park starte med at vedligeholde de mest kritiske veje og de veje med størst trafikintensitet. Som det ser ud nu, vil vi i løbet af sommeren starte på at udbedre Vallensbæk Torvevej på strækningen fra Vallensbækvej til kommunegrænsen.  

Større asfalt- og vejarbejder vil blive omtalt særskilt. 

Fortove 

Hovedparten af fortovene i Vallensbæk Kommune består af betonfliser og chaussesten/kantsten, der afgrænser gangarealet fra cykelstier eller kørebaner. I kommunen er der også fortove af asfalt, granit oa. 

Vej og Park har vurderet de offentlige fortove i Vallensbæk Kommune. De er vurderet ud fra, hvordan de ser ud og deres komfort. Ud fra den vurdering, er vi kommet frem til, hvordan vi skal vedligeholde dem og i hvilken rækkefølge.  

Målet med at vedligeholde vores fortove er, at vi gerne vil bevare et sikkert og komfortabelt gangareal for alle vores fodgængere. Det er endnu ikke besluttet, hvilke fortove vi starter med at udbedre. Men vi starter med dem, hvor tilstanden er værst.  

Fortovene på Hyttebovej, Hyttekrogen og Hyttesvinget vil blive udskiftet eller omlagt. Fortovet på Vallensbækvej er blevet udskiftet i 2018. 

Kontakt

Tlf 4797 4500
Vagt 2673 7225
Sidst opdateret 15.04.2019