You are here

Børnekulturugen

Som led i at styrke børnekulturen i Vallensbæk Kommune er der siden 2012 blevet afholdt en årlig børnekulturuge

Børnekulturugens mål er at bidrage til at:

  • skabe og styrke samarbejdsformer og netværk på børnekulturområdet
  • give børn mulighed for og oplevelsen af at være kulturskaber              
  • inspirere og udvikle børns kulturforståelse

Skabende processer i fællesskab og samarbejder med kunst- og kulturinstitutioner er bl.a. en del af de kulturfaglige læringsforløb og aktiviteter, når Børnekulturugen i Vallensbæk folder sig ud samtidig med Vestegnens Kulturuge hver dag fra morgen til aften i uge 37. Alle dagtilbud og skoler på 0-18 års området, herunder også Ungdomskolen og Musikskolen, er medskaber af Børnekulturugens aktiviteter og læringsforløb.

Temaet for Børnekulturugens læringsforløb og aktiviteter sættes med temaet for Vestegnens Kulturuge 2019: Kæmperne Kalder

Her i 2019 tager Vestegnens Kulturuge – og Børnekulturugen i Vallensbæk – udgangspunkt i ”De seks glemte kæmper” – skulpturerne som Thomas Dambo opførte i anledning af Vestegnens Kulturuge 2016. 

Kulturuge-temaet sætter rammen for de mange skabende processer, når skoler og dagtilbud kreerer udstillinger, udsmykninger, optrædener, nye idéer og meget mere i mange forskellige processer og kulturelle udtryk

Kontakt

Tlf 4797 4519
Sidst opdateret 17.06.2019