You are here

Dagtilbud og Musikskolen

- et nyt musikalsk samarbejde mellem Vallensbæk Musikskole og tre dagtilbud har set dagens lys.

Primus motor for projektet er musikskolens forskolelærer Gitte Sejer Larsen, der underviser i rytmik, musik og bevægelse.

Gitte har komponeret originale sange ud fra input fra børnene –  og det hele er bundet sammen af et eventyr om tre børn, der tager på en rejse. Dagtilbuddene har givet et oplæg fra en tur rundt i Vallensbæk, og de ting som de har bidt mærke i, har Gitte brugt i historien og sangene.

Første forløb kørte januar til marts 2016 med børn fra daginstitutionerne Birkely, Stien og Sommerfuglen og mundede ud i en koncert i marts 2016, hvor børnene sang, spillede og dansede.

Nu er tre nye daginstitutioner i et lignende forløb, der munder ud i koncert i forbindelse med Børnekulturugen, uge 37, 2016.

Kontakt

Tlf 4797 4519
Sidst opdateret 02.09.2016